Ejerlav: Bondesgårde Stenkiste beliggende på lille lyng- og græsklædt højning i terrænet. Højningen der er uregelmæssig og forgravet er mu- ligt resterne af en høj (langhøj?). Stenkisten ligger på bunden af et gravet hul (3,1 x 4 m, 1,3 m dybt). Dens længde- retning er VSV-ØNØ. Af kisten er bevaret 3 sidesten i NNV-si- den. Den midterste af disse er meget høj (ca. 1,3 m), de to ved siderne lave (0,45 m er synlig). Endvidere er bevaret den VSV- lige endesten (0,75 m høj). Kistens længde har været ca. 1,75 m, dens bredde 0,65 m (indvendigt mål). 7 m Ø for kisten i et andet gravet hul (3 m i diam., 1,2 m dybt) ses Ø-enden af en stor, flad sten, muligt overliggeren over en grav. Stenen ligger 0,65 m under jordoverfladen. Fredet er stenkisten og den flade sten samt disses nærmeste omgivelser, ialt er område på 5 x 12 m. (Endestenen af kisten var væltet ud af leje, gårdejeren har lovet at stille den på plads).
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
