Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31261
Sted- og lokalitetsnummer
020605-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 15 x 10 m; 2 m høj; dæksten af kammer ses; i syd 5 randsten; i sydsiden afgravning.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse paa en Banke. Høien er 45' l, 30' br 6' h, men et Stykke af den er bortpløiet, i den søndre Side findes 5 Randsten tilbage. 8' fra den østlige Rand er der gravet en større Fordybning i Høien og i denne ses en 5 1/2' l, 3'4" br. Overligger, under hvilken den øverste Rand af Bærestenene i Kammeret rage op til Jordoverfladen. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 x 10 m, 2 m høj, Dæksten af Kammer ses, i S 5 Randsten, i Sydsiden Afgravning.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 2x15x10 m i Ø-V'lig retning, den har en noget kantet form. Mod V ses 2 randsten, ellers tæt tilgroet. På højen omtrent i midten en dæksten (aflang med Ø-V'lig længderetning) ved en ældre fordybning, den rager ca 0,5 m op over højoverfladen. Ingen synlig fredningssten. Den ligger 400 m fra offentlig vej, på kanten af morænebakke ved skråning ned mod lavning mod V. Der er pløjet for tæt på højfod mod SV, bad om at pløje med større afstand (ejere på gård Ø for dyssen). ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen ligger med vidt udsyn bl.a. til isefjord og andre høje. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links