Faktaboks

Kommune
Svendborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411722
Sted- og lokalitetsnummer
090502-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langstrakt høj, NØ-SV. Længde 25 m, bredde 10 m. Lidt SV for midten ses ovenpå højen 4 større sten; Mod SV en ret stor randsten. I skov. NMI: Fredningsværdig på sin plads.

Undersøgelseshistorie

1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Privat besigtigelse - Uspecificeret institution
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, 2,0 x 33,0 x 16,0 m., orienteret NNØ/SSV, beliggende på samme ås-ryg som 4117:23 og :24 i nyplantet grankultur. Ved højens NV-hjørne 4 tildels meget store randsten. To andre randsten, registreret i 1976 (se nedenfor) ved hhv. NØ- og SØ-hjørnet af højen synes fjernet, evt. i forbindelse med tilplantningen. I højens S-ende rester af et jættestuekammer med et indre mål på mindst 4,0 x 1,8 m. Ialt ses 8 bæresten, N-enden ikke påviselig. En mulig gangåbning i Ø. 4-5 m. N for kammeret er der en større, trugformet, halvmeterdyb nedgravning i højen, muligvis efter endnu et kammer. Nyplantning (0,5-1,0 m. høje graner, 1,5 m. høje bjergfyr) helt op til højfoden. Selve højen med unge ahorn, som bør holdes nede. Højen kunne ved en let soignering (frilæggelse af kammerets bæresten og evt. ikke synlige randsten) blive ganske seværdig (**). Plan over bære- og randsten i: "Tåsinges Fortidsminder", Tåsinge Museumslaug 1976. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links