Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442576
Sted- og lokalitetsnummer
070609-113
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895 (C.C.S. Rosenørn-Lehn) Langdysse, 24,5 x 7m, 3/4 m høj; 2 kamre: 3 m fra østenden et af 3 bæresten; 11,5 m fra østenden et smalt af 4 bære- sten. I vestenden ingen jordhøjning. Randsten: V 4, N 13, S 15, Ø 4. Graner i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(145) Langdysse med to Grave, den ene kvadratisk, den anden langagtig firsidet. Bevoksning: 1980: Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 24.50 x 7 m, 0.75 m høj, 2 kamre: 3 m fra østenden et af 3 bæresten, 11.50 m fra østenden et smalt af 4 bæresten. I vestenden ingen jordhøjning. Randsten: vest 4, nord 13, syd 15, øst 4. Graner, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Langdysse, formentlig trapezformet. Men i overgroet stand syner den svagt trapezformet, bredest i Ø. Med 2 kamre. Mål: 24,5 x 7 m., dog bredest i Ø (højen). Kamrene: 1) 3 m. fra Ø-enden. Bygget af 3 bæresten (ret smalle fliser). Kammeret i Ø-V. Ingen dæksten. 2) 11,5 m. fra Ø-enden. Parallellieger sat af 4 bæresten. Overligger mangler. Ca. 1,5 x 0,6 m. Bærestenene vender plane flader mod kammeret. Tilstand: Svært overgroet af hindbærkrat. Overfladen ujævn af vindfælder (stubbe og stammer i diam. ca. 30 cm.). Der er brændt træ (formentlig fældede trærester) henover langdyssen - derom vidner kulsværtede stubbe samt forkullet tømmer ved V-enden. Stubbene er i hele højens udstrækning. Randsten i V sprængt som følge af varmen. P.g.a. overgroning, især i Ø-enden, er højens mål ikke ganske sikre. Beliggenhed: I samme lysning som sb. 114, fredningsnr. 4425:77 og orienteret ganske som den. Ca. 120 m. N for sb. 114. Også dette anlæg må have været synligt fra Guldborgsund. ** Seværdighedsforklaring ** Kunne være seværdigt anlæg. Bevoksning: 1980: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links