Tingl.: 3/11 1886. (Hofjægerm. Baron Berner Schilden Holsten). 1/4 1948 Afmærkn.: MS. (1893, Skovrider West). Tre sammenbyggede langdysser, i Ø-V. I den nordlige dysse ses overliggeren af 2 kamre. I den midterste dysse findes 3 kamre, alle orienteret i N-S; det vestligste kammer har 1 sten for hver ende og mod V, 2 i den anden side, ingen dæksten; det midterste kammer har 1 sten for enden og i hver side, dog muligt 2 i V, og lille, noget forskudt dæksten, delvis overvokset af en mægtig bøg; det tredje, østligste kammer er polygonalt, sat af 7 sten (2 i V, 2 i N, 2 i Ø og 1 i S, hvori kammeret har åbning), afvæltet dæksten. I den sydlige dysse ses 1 kammer i SSØ-NNV, åbent i SSØ, sat af 3 sten, svær, noget forskubbet dæksten. Den sydlige dysse måler ca. 1-1,2 x 7 x 16 m og har mod Ø 2-3 randsten, mod S 12 og mod N 15. De andre dysser måler tilsammen ca. 1-1,2 x 17 x 25 m og har mod S randsten fælles med den sydlige dysse, mod Ø synes de at have 4-5 randsten, mod N 8-9 stykker. Ca. 30 sten ved foden af anlægget mod V, i en ydre række og umiddelbart herindenfor 11-12 i en indre række er antagelig et stenhegn, der skiller Katterød og Diernisse ejerlav, men som sikkert er sat af borttagne randsten til denne side. Be- vokset med enkelte store bøge, bøgepur og græs.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
