Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
40158
Sted- og lokalitetsnummer
090404-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort 4015-8,7. Rest af antagelig en langdysse, orienteret i NØ-SV, ca. 0,4-0,5 x 7-8 x 11-12 m. Ved midten af højen, der væsentlig består af håndsten, ses 5 større sidesten af et kammer, i uorden. 5 randsten i SV-siden, 3 i NØ og 5 i SØ. Bevokset med enkelte træer og buske.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitrest, 1,2 x 15,0 x 8,0 m., hvorpå de sprængte rester af et kammer. Delvis tilplantet med graner (mindst 15 år siden). ** Seværdighedsforklaring ** Kun seværdig i kraft af samspillet med de øvrige fortidsminder i skoven. Bevoksning: 1988: Græs og Nålekrat/-træer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links