Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322129
Sted- og lokalitetsnummer
030104-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 10 x 42 m. I ager. Bevokset med enkelte træer. Sprængte rester af 2 kamre. Omsat med randsten. NMI: (Restaureret 1940).

Undersøgelseshistorie

1858
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed den nordre Ende af frg. [sb.5] ligger en anden Langdysse (aftegnet i Prospekt af Lærer Wolff) 144' l. i NV-SØ, 35' br, meget ødelagt, anselig Jordhøjning. Kun nærmest den S.Ø. Ende ses et forstyrret Gravkammer [plan] i samme Retning som Dyssen, men til Siden i denne. Der kunde synes at være opbrudt et andet Kammer jævnsides hint. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 10 x 42 m. I Ager. Bevokset med enkelte Træer. Sprængte Rester af 2 Kamre. Omsat med Randsten. (restaureret 1940).
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med velbevaret høj, 2,2 x 67,0 x 20,0 m., omsat af store randsten, som er placeret ca. 1,9 m. oppe på højsiden. Anlægget er orienteret ca. NV-SØ og er omgivet af en ret velbevaret randstenskæde: Mod NV taltes 5 meget store randsten, største dimensioner ca. 2 x 1,5 x 0,7 m. Mod SV sås 17, heraf var 2 væltet ned af højen. Flere sten kan dog være skjult i slåenkrat. Mod NØ taltes 14 randsten, også her kan flere være skjult. Mod SØ sås ingen randsten. I langdyssen sås resterne af 2 kamre: Ca. 20 meter fra SØ-enden fandtes en større sænkning (ca. 0,7 m. dyb). Sænkningen målte ca. 6 x 4 m. Langs kanten sås flere sten med tydelige sprængningsmærker. Ca. 12 meter fra SØ-enden fandtes en nu delvist tilvokset sænkning. Her lå 1 større sten. NV-enden af langdyssen var meget høj, her mulighed for uudgravede kamre. Omtrent midt på langdyssen stod et fasanfodringshus. Ejeren blev bedt om at fjerne dette samt tilføjelserne på 3221-28 inden 01.10.1983. 16.12.1983: Sommerhus flyttet til mose udenfor 100 m.-zonen. Fasanfodringshus var ikke fjernet. Det aftaltes med ejeren, at amtet i forbindelse med pleje af stedet skal afgøre, om foderhusene skal væk. ** Seværdighedsforklaring ** 3221-29 ligger ca. 36 meter S for 3221-28. I begge tilfælde er der tale om forholdsvis velbevarede langdysser, der i ryddet og plejet stand ville udgøre en seværdig gruppe. Trampesti er dog en forudsætning, idet langdysserne ligger inde på mark. Fra de to anlæg ses flere jordhøje monumentalt placeret på kant af højdedrag. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot langdysse, bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links