Faktaboks
- Kommune
- Næstved Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 38244
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040509-3
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Rappenborg Skov (#2)
177 kammer. Set fra VSV.
183 oversigt. Set fra NNØ.
180 oversigt. Set fra VSV.
Original fredningstekst
Tignl.: 13/2 1907. Fredlyst af W.C.A. baron von Plessen, besidder af Saltø Fideikommisgods; fredningen til- trådt af forpagterne af lodderne matr. nr. 5, 7, 8 og en del af 57 af Karrebæk. Afmærkn.: MS 1933, Thorvildsen Langdysse 8 x 15 m. 2 m fra NØ-enden kammer or. NØ-SV. Rand- sten: SV 3, SØ 10, NØ 2, NV 4.
Undersøgelseshistorie
- 1904
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse, i Øst til Vest ca 15 1/2 Meter lang. I Vestenden mod Nord, ca 11 Meter fra Dyssens østlige Ende er et lille stensat Rum, 0,70 M. i Tværmaal. Kun nogle faa og mindre Randsten er tilbage ved søndre Langside.
- 1904
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8 x 15 m. 2 m. fra NØ.Enden Kammer, or. NØ.-SV. Randsten: SV. 3, SØ. 10, NØ. 2, NV. 4.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1981
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med bevaret randstenskæde og kammer uden dæksten beliggende ind over svag højning i terrænet. Randstenene næsten alle væltede. Der gror ca 20 m høje graner samt hyldebuske inden for randstenene. 3 af granerne bør nok fældes, da de kan opbrække randsten, hvis de vælter af vinden. 10/9-86 Genbesigtiget: Fortsat med gammel granbeplantning ind over dyssen. En gran i sydlige side synes dog rodvæltet og fjernet siden sidst. 4 graner inden for randstenskæden og 1 umiddelbart uden for nær lille skovvej bør fjernes. Det samme evt. også om hyldebuske ved kammeret. Mål: 0,6x16x10 m.
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2015
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. Orienteret ØNØ-VSV. Synlige randstene: NNV 7, ØNØ 4, SSØ 11 og VSV 2.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
