3773 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332235
Sted- og lokalitetsnummer
030210-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 28 x 6 x 1 m. 2 kamre: i V 4 bæresten, ingen dæk sten; i Ø 3 bæresten, 1 dæksten; desuden i midten 2 større sten, ant. af et 3. kammer. Randsten: N 19, S 19, V 5, Ø 3. Træbevokset.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lav, flad Mark ligger en noget forstyrret, men dog betydelig Langdysse, 88' lang i Retn. VNV-ØSØ, ca. 20' bred. 10' fra den vestre Ende findes et uforstyrret Gravkammer, 3' langt i Retn. VNV-ØSØ og 1'2" bredt foroven, Breddemaalet i Bunden og Høiden kan ikke angives, da Kammeret næsten helt er fyldt med Jord, bemærkes maa det dog at Bredden i Bunden maa være ca. 1' større end foroven, da Sidestenene hælder stærkt indad, og at den vnv. Endesten er noget lavere end de andre 3 Kammersten. Overliggeren mangler. 40' fra dette Kammer, i østlig Retning findes et andet ligeledes firsidet og udgravet Kammer, ogsaa med samme Længderetning som Dyssen. Det er ca. 7 1/2' langt og 2' bredt, Høiden kan ikke angives, da Kamret er fyldt med Jord, det bestaar nu af kun tre Kammersten, idet det øsø. Endesten mangler. En 9' lang og 5 1/2' bred Dæksten ligger endnu paa sin Plads. Af Randsten hvilke alle ere meget anselige 4-5' høie - Findes for den nordre Side mindst 19 (alle væltede) for den søndre ligeledes 19 (de 14 væltede eller stærkt indadskraanende), for den vestre Ende 7 (alle væltede eller skraanende) og for den østre 5 (væltede). 35' fra Den vestre Ende af Dyssen har denne været afdelt ved 3-4 (5' høie) Sten, der har staaet tværs hen over Jordhøien, de ere nu alle væltede. (tegning af A.P.Madsen). Bevoksning: 1984: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 28 x 6 m., 1 m. høj. 2 Kamre, I Vest 4 Bæresten, ingen Dæksten, i Øst 3 Bæresten, 1 Dæksten, desuden i Midten 2 større Sten, ant. af et 3. Kammer. Randsten: N. 19, S. 19, V. 5, Ø. 3. Træbevokset.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Kamret fundet 1 orn. Lerkarskaar. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1951
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca 1x30x9 m, indre mål ca 28x6 m, orienteret NV-SØ til V-Ø. Den ligger ca 10 m N for tilvokset skeldige, dette område tilvokset med løvtræer/frugtttræer og graner, af ældre dato plantet af mandens svigerfar? Der findes 1 foderly af halmstakke m/halvtag, ses ikke på afstand. 3 kamre. Mod V: ca 3 m fra V-enden. Et lille aflangt kammer i højens retning med 2 lange bæresten mod S + N og 2 kortere for enderne, indre mål ca 1x0,4 m. Del af afvæltet dæksten mod NØ? og flere stykker heraf på højen i nærheden? Midt: Der anes 2 stentoppe og 2 store sten, fra forstyrret grav? Ydre areal nu ca 2x2 m. Mod Ø: Ca 4 m fra Ø-enden. Aflangt kammer i højens retning med 2 lange bæresten S+N, kort V ingen Ø, indre mål ca 1,8x0,7 m. Stor dæksten, der rager ca 1,5 m op over højen. Mellem dæk- og bæresten indskudte sten. Umiddelbart V for kamret ses 1 rektangulær nedgravning, mål ca 0,8x0,6x0,1 m, hvor der i kanten ses 2 stentoppe, af ældre dato. Ejers mor fortalte, at nogle børn i sin tid havde gravet i dyssen og fundet lerkar, der var vist til Th.Mathiassen - måske herfra? Hun kunne ikke huske, hvad der var blevet af skårene. Randsten: N 13 (ses idag, halmstakke dækker noget af højen), S 19, V 5 Ø 3. Flere er væltede og noget tilgroede - ser intakt ud. Den ligger på kant af mindre bakke nedenfor Lejresbjerg mod N, ved Dyndevej (nu dyrket). Omtrent 175 m til landevej. . ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse m/3 kamre, på skråning nedenfor Lejresbjerg. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links