3884 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332247
Sted- og lokalitetsnummer
030210-21
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forstyrret runddysse 1 x 10 m. Kammer af 4 bæresten og 1 væltet dæksten. 13 randsten. NV-siden lidt afgravet. Krat- bevokset.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn noget forstyrret Runddysse. Det firsidede, udgravede Kammer, som ligger i Retn. Ø-V, har været bygget af 4 Sten. Af disse er den søndre Sidesten dreiet helt ind mod den nordre, den østre Endesten ligger udvæltet og den nordre Sidesten skraaner noget indad. Sidstnævnte Sten er 6'8" lang, den vestre Endesten 3'3" lang og 4' høi. Overliggeren er væltet fra og hviler nu paa den søndre Sidesten. Af Randsten, som alle er ca. 5' høie, findes 18 (de 14 omvæltede), Stenkredsens Tværmaal er 35'. I den nv. Del af Dyssen findes nogle større Gravninger,og ere Randstenene om denne Del af Jordhøien styrtede ned i disse. Tegning af A.P.Madsen, 1889. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Runddysse, 1 x 10 m., Kammer af 4 Bæresten og 1 væltet Dæksten. 13 Randsten. NV. Siden lidt afgravet. Kratbevokset.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse. Den måler ca 1x10x10 m. Kamret har været rektangulært, i Ø-V til NØ-SV'lig retning, forstyrret. Ser ud til at N+V'lig bæresten in situ, den S-lige skubbet indad mod Ø og den Ø'lige lidt mod SØ. Dæksten skubbet mod SSV. Indre mål opr. ca 2x0,8 m. Stenene rager ca 1,5 m op over højen. Randsten ca 13 og flere i lavning mod NV. Der findes en del marksten på højen. Den ligger ca 10 m fra 3322.46, dog lidt højere i terræn, ellers samme beliggenhed. Ejer: ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse på skråning nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links