Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332245
Sted- og lokalitetsnummer
030210-19
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Lystanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/8 1894 og 11/7 1895, kammerherre, greve E. Molkte til Nørager. Afmærkn.: MS 1894, ved godsforvalter Berthelsen. Dyssekammer af 5 bæresten og 1 dæksten. Oprindelig langdys- se men højen nu deformeret ved lystanlæg; ingen randsten ses.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn for den ene (nø.) Ende afgravet Langdysse, nu 86' lang i Retn. NØ-SV, 20' bred. Lige ved den nuværende nø. Ende sees næsten fritliggende den store, 7' lange Dæksten over et Kammer, som er skjult i Jordhøien. Af Randsten findes for den sø. Side 12, for den nv. 21, for den sv. Ende 1 og for den nø. ingen. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten og 1 Dæksten. Oprindelig Langdysse, men Højen nu deformeret ved Lystanlæg, ingen Randsten ses.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest. Den måler ca 0,6x30x6 m i NØ-SV'lig retning, ingen randsten. Ca 12 m fra NØ-enden findes 1 kammer hvor der anes 5? bæresten+ 1 stor dæksten. Kamrets form uvis - muligvis forstyrret, da der mellem dæk- og 1 bæresten findes 1 lille indskudt sten. Kamret i en lavning, dæksten rager ca 0,5 m op over højen. Der findes nogle marksten på højen i mindre dynger. Intet lystanlæg mere. Den ligger højt på bakketop, ca 200 m fra privet grusvej og 600 m fra landevej. Ejer: . ** Seværdighedsforklaring ** Langdysserest på bakketop, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links