Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221661
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141101-133
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Ringelmose Skov (#1)
Original fredningstekst
Langdysse, 14 m lang i N-S, 7 m bred, 0,9 m høj; kammeret 5-kantet af 4 bæresten (de 2 sprængt) og 1 gangsten i Ø; randsten: I N 2 (står), i V 13 (3 står), i S 4 (alle væltede) og i Ø 10 (1 står); NØ for dyssen ligger 6 store sten; i højskov.
Undersøgelseshistorie
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 14 m lang i N-S, 7 m bred, 0,9 m høj, Kammeret 5-kantet af 4 Bæresten (de 2 sprængt) og 1 Gangsten i Øst, Randsten: I N 2 (staar), i V 13 (3 staar), i S 4 (alle væltede) og i Ø 10 (1 staar), NØ for Dyssen ligger 6 store Sten, i Højskov.
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 14 m l. i N-S., 7 m br., 0,9 m h., Kammeret femsidet af 4 Bæresten (de 2 sprængt) og 1 Gangsten i Ø., Randsten: I V. 13 (staar), i S. 4 (væltede), i Ø. 10 (1 staar), mod NØ ligger 6 store Sten. F.M. 1946.
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,5 x 15,0 x 8,0 m. Orienteret N/S. Randsten: Ø:9, N:2, V:11, S:4, placeringen noget irregulær. Kammer: 5-kantet. 4 bæresten, hvoraf 2 sprængt. Gang mod Ø med en bæresten mod S. Antagelig plyndret. På højen henligger en del småsten. 6 større sten findes Ø og NØ for anlægget. Senere tilføjelse: I Statsskov. Oplysning om beskadigelser mangler. Bevoksning: 1982: Løvtræer.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumLangdysse. Kammer bestående af 4 sten, gang bestående af 2 sten (én mod nord og én mod syd). N: 3 randsten Ø: 9 randsten S: 3 randsten V: 8 randsten Måler 15 m. N-S og 8 m. Ø-V. Bevokset med en hel del løvkrat.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
