Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181511
Sted- og lokalitetsnummer
140803-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglysning af C-høj i 1997: ********************* Rest af langdyse nu 1,8 x 18 x 14 m. Orienteret Ø/V. I midten en stor nedgravning ført ud gennem S-siden, desuden afgravninger i V og Ø. Har dog stadig præg af langhøj.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPlads for en langdysse, Udby b, Udby s, Rougsø h, Her har været en ca. 60' lang langdysse med 5' høj fyld. Der meddeles, at krandsstenene var store, og at der i midten stod et kammer 5' høj og dækket med 3 store overliggere. Bærestenenes antal vides ikke lige saa lidt som krandsstenenes. Der kan ikke opgives flere maal, da alt er saa ødelagt, at dyssens brede eller kammerets størrelse ikke vides nu. Bevoksning: 1990: Løvkrat
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse. Kun Jordhøjningen, ca. 1,5 x 18 m i Ø-V, 15 m i N-S, er tilbage. Midtpartiet bortgravet, forgravet i Siderne. Græsklædt i Ager.
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj. Høj, forgravet som beskrevet i fritext, med afgravninger i V og Ø, og med en stor nedgrvning i midten, ført ud gennem S-siden. Har stadig høj-præg, især set fra N. Tinglyses. Omgives af agre og en hundetræningsbane. Bevoksning: 1990: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjningen kan anes på afstand, men både højen og området omkring er helt tilgroet i brombærkrat.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links