8677 kløvet randsten i SSØ med minimum 40 skåltegn. Set fra SSØ.
.
8676 kammer i V. Set fra NNV.
.
8675 kammer i V. Set fra ØNØ.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
462614
Sted- og lokalitetsnummer
070614-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 15 m, firkantet; randsten: V 4, N 1, Ø 2, S 2. I vestenden rest af kammer, 6 bæresten, med lavning herfra mod V. I østenden aflangt-firkantet kammer af 4 bæresten. Græs i strandeng.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSmaa runde og lave Jordhøie [sb 16-17] med Stenomsætninger ved Foden, ødelagte. Bevoksning: 1977: Græs
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,50 x 15 m, firkantet, randsten, vest 4, nord 1, øst 2, syd 2. I vestenden rest af et kammer, 6 bæresten, med lavning herfra mod vest. I østenden aflangt-firkantet kammer af 4 bæresten. Græs i strandeng.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj med dysse- og jættestuekammer. Beskrivelse: Højen meget udvisket og øjensynlig forgravet, ca.15 x 10 x 1 m. Orientering Ø-V, men streg mod ØSØ og VSV. Et stykke indenfor jordhøjningens kant (mon ikke den yderste del af jordhøjningen, der ligesom udgør en vold, er jordbunker fra stenhentning ?) er stadig en del stående og faldne randsten. Over højens overflade ses hovedstore sten, samt sprængte dele af større sten. Højens to kamre: a) Ca. 4 m vest for østenden et dyssekammer. Rektangulær form, orienteret parallelt med langhøjen. 1,25 m langt, 60 cm bredt. Sat af 4 bæresten. Ca. 75 cm dybt. Bærestenene har plane indersider. b) Ca. 3 m øst for vestenden er den yderste bæresten til jættestuekammer - såvidt det ses af de sidste rester. 6 bæresten og 1 væltet er bevaret, nok til at fastslå opr. længde: 2 m, bredde ca. 1,5 m. Bærestenene er kløvede. Ingen overligger. Gang synes at have udgået fra syd. Mange hovedstore sten ligger i kammeret. Randsten. Beliggende på strandeng mellem skovbryn og strandkant. Ligger ude på marint forland. ** Seværdighedsforklaring ** Omend anlægget er medtaget er det spændende med kombinationen dysse/jættestuekammer. Det ligger i et særpræget terræn, der dog ofte står helt vådt. Er vigtig for spørgsmålet: kystliniens pos. i oldtid. Tåler næppe det store slid. Bevoksning: 1977: Græs
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. På en af anlæggets sydøstlige randsten 15-20 skåltegn.
2012
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal reetablering.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøjen er orienteret VSV-ØNØ. Synlige randsten: SSØ 4, NNV 5 og VSV 3. Kammeret i den vestlige del er i 1977-berejsning beskrevet som et jættestuekammer, men konstruktionen er mere lig et polygonalt dyssekammer. Indhugget i en kløvet randsten i SSØ ses minimum 40 skåltegn. En cirka 20 m langt gærde eller række af kløvede sten nogle med borehuller ligger ca. 30 m SV for denne langhøj. Nogle af disse sten kan have stammet fra langhøjen og flyttet for mange år siden.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links