Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4524143
Sted- og lokalitetsnummer
070619-148
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927, H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. 4/5 1981 Afmærkn.: MS 1927, Hans Kjær. Langdysse, 17 x 8 m, 1 m høj. 2 m fra SSØ-enden et aflangt firkantet kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten. Randsten: ØNØ 11, VSV 5, NNV 3. Syd for kammeret en lavning i højen. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(2) Langdysse med 1 Stengrav og 1 forsvunden. Indfatningsstene i Retning N-S. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(72) Langdysse, se Plan. Retn. er NnV.-SsØ, L.17 m, Br. 8 m, Højningens Højde ca 1 m. Kamret 5 m fra ssø Ende, afl. firsidet, af 1,8 x 0,9 m., af 4 næs. lige høje Bautasten, den ssø dog 0,20-0,25 m lave end de andres Gennemsnitshøjde. Udv. er ca. 20 cm. synlig over jordfladen, indv 1/2 m. Af Randstenene i SsØ er én ca. 1 m. h. de fleste Randsten er nu kun lidet synlige S for ssø Ende ligger 4 Sten, sikkert forslæbte Randsten. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1977
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: En rektangulær langdysse med et kammer, spor af et andet. Orientering: NNØ-SSV. Længde: 16-17 m., bredde 7 m., højde 1 m. Randsten: Står et stykke oppe på højen. Randstens antal: ØSØ ca. 11 stk., VNV 5 stk., NNØ 4 stk. SSV-lige række ikke intakt, men der er en række ganske små sten. De 2 store hjørnesten her og de 2 væltede længere ude er måske oprindeligt randsten (de små så tværrække). Kammer: 1) 4 m. indenfor N-enden ses en rektangulær nedgravning som efter et fjernet kammer. 2) Ca. 10-11 m. fra N-enden ses et kraftigt, stenbygget kammer - 3 store bæresten, 1 tærskelsten i S. Ingen overligger. Orienteret parallelt med langhøjen. Kammerets indvendige mål: 1,25 x 0,3 m. Bæresten rager ca. 60 cm. op over jordoverfladen. Beskadigelser: Se Beskrivelse. Beliggenhed: Ved siden af og parallelt med sb. 147 (fredningsnr. 4524:146). Galt indtegnet på MB. Galt afsat på sb.-kort. Nyopmåling af FFF landmålere efter berejsningen foretoges. ** Seværdighedsforklaring ** ** eller ***. Fint, ret velbevaret anlæg, der fremtræder som autentisk (uden restaurering). Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1981
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 17 x 8 m, 1 m høj. 2 m fra sydsydøstenden et aflangt-firkantet kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten. Randsten: østnordøst 11, vestsydvest 5, nordnordvest 3. Syd for kammeret en lavning i højen. Træer, i skov.
1981
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links