8425 oversigt. Set fra SV.
.
8418 randstene i VSV. Set fra VSV.
.
8413 kammer i N-ende. Set fra VSV.
.
8408 oversigt. Set fra NØ.
.
8410 kammer i S-ende af høj. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4524145
Sted- og lokalitetsnummer
070619-149
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/3 1927, H.C.L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. 4/5 1981 Afmærkn.: MS 1927, Hans Kjær Langdysse, 22 x 6 m. Næsten ingen jordhøjning. 6 m fra SØ- enden 1 kammer af 3 bæresten. 7 m fra NV-enden 1 kammer af 2 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: SV 10, NØ 14, NV 4 og SØ 3. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(3) Langdysse med to Grave, den ene NØ-Ø=SV.V., den anden i Retning N-S. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(74) Langdysse, se Plan. Nv-Sø. L. ca. 22 m, Br. ca. 6 m. Lav Højning. Randstenene er gennemgaaende smaa og lidet fremtrædende. I Langside kan tælles 10 Sten, i nø. ca. 14. for nv. Ende 4 ret store, i sø 3. 2 Kamre. Af det sø ses 3 Sten som paa Planen, dog den ene Langsidesten indadhældende. L. 1,4 m. Stenenne er lige høje, ca. 2,5 Cm. synlig over Jord. Af det andet Kammer er 2 Langsidesten paa Plads, den længste ca. 2 m., Kamrets Br. foroven 1/2 m., 1/3-2/3 m synlig over Jord. Dækstenen ligger ned for den østre Ende. Planen er tegnet regelmæssigere end Monumentet nu er. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Langdysse med 2 kamre. Højen er rektangulær. Orienteret N-S. Længde: 20 m., bredde: 6 m., kun ganske lav jordhøjning. Kamre: 1) 4 m. fra S-enden et rektangulært kammer parallelt med højen. Måler ca. 1 x 0,5 m. 3 bæresten. 2) 7 m. fra N-enden, orienteret på tværs af højen, endnu et rektangulært kammer. 1,5 x 0,5 m. Bygget af 2 bæresten. 1 nedskreden overligger ses. Randsten om højen: N 1 sprængt, Ø 15, S 2 stående, 2 væltede, V 10. Beskadigelser: Se Beskrivelse. ** Seværdighedsforklaring ** Omend både randsten og kamre er noget kuldkastede, er anlægget seværdigt. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 6 m. Næsten ingen jordhøjning. 6 m fra sydøstenden kammer af 3 bæresten. 7 m fra nordvestenden et kammer af 2 bæresten og afvæltet dæksten. Randsten: sydvest 10, nordøst 14, nordvest 4, sydøst 3. Træer, i skov.
1981
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøjen er orienteret NNV-SSØ. FM-fortidsmindesten placeret mellen N-ende og det nordlige kammer. To meterstore ikke jordfaste sten 6 m syd for sydende kan være relateret til fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links