Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4524146
Sted- og lokalitetsnummer
070619-147
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Stenrække, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 50 x 6 m. 5 m fra NNØ-enden en tværrække af 2 sten. Ingen jordhøjning. I SSV-enden 1 stor sprængt sten. Randsten: NNØ 2, ØSØ 29, SSV 2 og VNV 19 (mangler på det mid- terste stykke). Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(1) Langdysse - uden Grav - uden synderlig Høining i Midten, 66 temmelig store Sten, N.N.Ø-S.S.V. - 139'lang. 17 Fod bred. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1926
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(73) En sørgelig Ruin af en Langdysse, Retn. Nø-Sv. 40-45 m l. Der ligger en Del forslæbte og omvæltede Sten, ligesom der synes at være Rest af 2 Kamre. Højningen har større Indgravninger. Mindesmærket har tabt sin Karakter og er ganske uegnet til Fredlysning. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Orientering: NNØ-SSV. Mål: Længde ca. 50 m., bredde i SSV-enden ca. 5,5 m., i NNØ ca. 4,5 m. (målt fra randstens yderkant til yderkant). En del randsten er klappet ud af original position. Derfor må anlæggets form snarest siges at være rektangulær. Kun ganske lidt forhøjning af jordsmon ses indenfor randsten. Randsten i NNØ-enden er ganske små. Ca. 4-5 m. her indenfor ses 2 store sten som tværrække over anlægget. Randsten: ØSØ-side 28 randsten, SSV-side 1 randsten, VNV-side 25 randsten, NNØ-side 2 randsten (en del klappet ud og ind). Kammer: Ingen kamre synlige i SSV-enden. Her ligger 1 stor sten sprængt i 2 dele. Ca. 23 m. fra SSV-enden, ved vindfælde og rævegravning, derimod sikre spor af kammer. Her er en del omrodning, løse adsplittede sten og 75 cm. ned i jorden kan følges en stor sten med plan, lige side. Bæresten in situ. De forhøjede kanter ved siden af kan være andre tilsvarende skjulte bæresten. Den store, sprængte sten i anlægget kan være dæksten hertil. Beskadigelser: Se Beskrivelse. Ræv har arbejdet ved kammeret, der ellers lå så dybt og skjult i højen, at begravelseslag kunne være bevaret. Beliggenhed: På højdedrag nær kanten ned til åløb. Ved siden af og parallelt med sb. 148 (fredningsnr. 4524:143) - se skitse her. ** Seværdighedsforklaring ** Knapt så velbevaret og instruktivt som sb. 148. Men sammen med denne og sb. 149 meget fine eksempler på langdysser. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1981
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 50 x 6 m. 5 m fra nordnordøstenden en tværrække af 2 sten. Ingen jordhøjning. I sydsydvestenden en stor, sprængt sten. Randsten: nordnordøst 2, østsydøst 29, sydsydvest 2, vestnordvest 19 (mangler på det midterste stykke). Træer, i skov.
1981
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenrække

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links