Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Hjørring Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
04132
Sted- og lokalitetsnummer
100615-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2/10 1911. Fredlyst af pastor F.A.R. Sanne; fred- ningen tiltrådt af forpagteren, Andr. Andersen. Afmærkn.: MP i Ø. 1939 En langdysse, 51 x 13 m, med rester af to kamre.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Landhøjens omrids er udflydende. Ca. 30 meter fra V-enden ses dækstenen til et kammer, kløvet i to dele. I V-enden ses tre bæresten og en væltet dæksten fra et andet kammer. I Ø-enden ses en enkelt sten på højkant og toppen af endnu en sten. Højens sider og begge ender er strækt forgravede, med op til 6 meter lange huller. I S-siden ses en række mindre huller efter fjernede randsten. Alle skader er gamle og tilgroede. Anlægget ligger i et firkantet ompløjet, grtæsbevokset jordstykke på marken. Dias 03.09 + 11 + 13. Bevoksning: 1979: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumAnseelig, græsklædt langdysse i ager.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links