Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
150311
Sted- og lokalitetsnummer
110612-439
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2/8 1883. A.C. Pligaard for højens nordlige del for højens sydlige halvdel i Vestervig sogn, Refs herred i 1878. Afmærk.: MS. 1887. Bedsted sogn: Langhøj, "Saxdaas" ("Svasdaas"), 52,4 m lang i NV-SØ, indtil 3 m høj og 11 m bred. SØ-enden form som rundhøj i hvis top fladt brud. Sti langs toppen af højen (i sogneskel). Lyng- groet i plantage og ager. Vestervig sogn: Langhøj, "Savs Dås", 2 x 12 x 45 m. I østenden synes rundhøj 3-4 m bredere, 0,5 m højere, denne er sænket lidt i midten. Lille gravning i syd. Ujævnheder i syd. Øverst på langhøjen er trådt en sti, hvor der ingen bevoksning er. Lynggroet i udkant af plantage. Høj sb. 105 ligger i skel til Bedsted sogn, Hassing herred.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Dysse eller Daas, som den kaldes her paa Egnen, ser i Frastand ud som det øverste af en gammel Bondegaards Lade, der er straatakt. Den er 64 Skridt lang og 19 bred. Paa Midten er som en gammel Udkastning mod S., og der er en lille skaalformig Fordybning mod S. ved hver Ende. Ved Ø. Enden er en grøn Plet, som det saa ofte ses herude i Heden, det kommer af, at løsgaaende Faar om Efteraaret søge Ly mod de frygtelige Uvejr fra V., som saa ofte hjemsøge denne Egn, den tabte Gjødning er da Lyngen for stærk, saa den maa give Plads for Græs. Paa Vestervig Markeds Dag (4/6 77) fik Meddeleren denne Lods Ejer med her ud for at paavise Skjel osv. Han vidste ikke tilvisse, om ikke N. Siden af Dyssen var i Bedsted Sogn, men han vidste, at han vilde have 100 Kroner for at give Tilladelse til, at Dyssen udkastes. - Han maa være fra Forstanden! (Overført fra 110612, sbnr. 105) Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSavsdaas, Langhøi i ØSØ-VNV. 160 Fod lang, 40 Fod bred, 5-8 Fod høi. Lille Lavning i Østerenden Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSavs Daas, en Langhøi i Retning Nordvest-Sydøst, 165 Fod lang, Brede i Nordvest 44 Fod. Velbevaret. Høide 9 Fod [skitse i sognebeskrivelsen]. (Overført fra 110612, sbnr. 105) Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1912
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredet Langhøj, meget anselig og velbevaret, 52.4 m. l., vendende i NV-SØ. Ligger paa en Bakke, skraanende fra S. mod N., saaledes at Højden over Midten er 3 m. fra S., 1.9 m. fra N. Den sø. Ende har Form som en Rundhøj, 16.8 m. i Tværm., 2.2 m. h. Dennes Nordside falder sammen med det øvrige Mindesmærkes Nordside, da Langhøjen i øvrigt er 11 m. br., gaar Syd-Siden mod SØ altsaa noget længere ud end den øvrige Sydside. I Rundhøjens Top er et fladt Brud, et lignende noget Ø. for Mindesmærkets Midte, og ved Vestenden findes nogle smaa Uregelmæssigheder. I øvrigt er Mindesmærket velbevaret, lynggroet i nyplantet Hede. Den søndre Halvdel fredlyst af Vestervig Præsteembede (Dekl. thingl. 12/12 1878), den nørre Halvdel i Statsplantage i Bedsted Sogn. MS ved Sydsidens Midte. - E. 1877: Savsdaas, Langhøj, i ØSØ-VNV., 50 m. l., 12.5 m. br., 1.6-2.5 m. h. Lille Lavning i Østenden. Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Savs Daas", Langhøj i Ø. til S. - V. til N., 45 m. l., 12 m. br., 2 m. h., i Østenden synes en Rundhøj, 3-4 m. bredere, 1/2 m. højere, denne er sænket lidt i Midten. Lille Gravning i S. ved Midten, et Par Ujævnheder i V. Mærkesten i Sydside, fredlyst. Ligger i Statsplantage. (Overført fra 110612, sbnr. 105) Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj "Saxdaas" ("Savsdaas") 52,4 m lang i NV-SØ, indtil 3 m høj, 11 m bred. SØ-Ende Form som Rundhøj i hvis Top fladt Brud. Sti langs Toppen af Højen (i Sogneskel). Lynggroet i Plantage og Ager (i Statsplantage). MS midt i S-Siden. (Afd. 17d).
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, "Savs Daas", 2 x 12 x 45 m. I Østenden synes en Rundhøj 3-4 m bredere, 0,5 m højere, denne er sænket lidt i Midten. Lille Gravning i Syd. Ujævnheder i S. Øverst paa Langhøjen er traadt en Sti, hvor der ingen Bevoksning er. Lynggroet i Udkant af Plantage. (Overført fra 110612, sbnr. 105) Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Saxdås". Langhøj. Mål: 3,0 x 52,5 x 11,0 m. Omgivelser: Planteskole. Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Lyng
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Lyngklædt langhøj, sti hen over højen. Bevokset med porse på nordsiden.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links