Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452538
Sted- og lokalitetsnummer
070619-142
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/8 1889, Hans Christensen. Skænket til fredning. Afmærkn.: MS 1891 Langdysse i høj, 11 x 14 m, 1 m høj. Kammer af 4 bæresten 1 indvæltet, lav tærskelsten, stor dæksten; 1 gangsten. Randsten: SSØ 7, NNV 6 (nedskredne), ØNØ 3. Græs og krat i ager. (Ejeren lovet at borthugge krattet).

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(1) Jordhøi med firsidet Omfatning af store Stene. I Høien et stenbygget Kammer. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i høj, 11 x 14 m, 1 m høj. Kammer af 4 bæresten og 1 indvæltet, lav tærskelsten, stor dæksten, 1 gangsten. Randsten: sydsydøst 7, nordnordvest 6 (nedskredne), østnordøst 3. Græs og krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorNæsten kvadratisk høj, orienteret N/S, beliggende på nordvendt skrånende terræn. Omsat med meget store randsten: i V 1, i N 5, i Ø 3 og i S 10, hvortil kommer flere sammenhobede, megalitstore sten tæt uden for sydlige randstensrække. Omtrent midt i højen et polygonalt kammer, sat af 5 bæresten, hvoraf den nordvestlige er noget indvæltet. kammeråbning i N med 1 tærskelsten og 1 gangsten mod Ø. 1 meget stor dæksten dækker hele kammeret. Har tilsyneladende været genstand for pleje. Tæt bevokset med nælder og andre urter. Film: 013:02:03, KLP 1977. Mål: 2,5x12,5x11 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt og rimelig velbevaret, letforståeligt fortidsminde. Ca 15 m fra offentlig vej, ca 3 m fra markskel. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links