Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4625117
Sted- og lokalitetsnummer
070619-144
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/8 1889 (Mads Olsen Pommer) Afmærkn.: MS (1891) Jættestue i høj, 16 m i diam. Kammer med 4 fritliggende dæksten, samt en sprængt og nedskredet; af gangen ses 2 dæksten. Græs og krat i ager. (Henstillet til ejeren at fjerne krattet).

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(3) Gangbygning, Gang i Sydvest. 5 Overliggere. Den synes ikke at være udgraven. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse, foretaget af LFS, af gangen til en tidligere fjernet jættestue.
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i høj, 16 m i diameter. Kammer med 4 fritliggende dæksten, samt een sprængt og nedskredet, af gangen ses 2 dæksten. Græs og krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 2,6 x 18 x 14,7 m. Højrest, afpløjet til nærmest dråbeformet omrids, indeholdende et Ø-V orienteret, jordfyldt jættestuekammer. Højen er (ikke i de seneste år) noget afpløjet, især mod V og NV, hvor højfoden står som en halvmeter høj brink. Højfylden hæver sig indtil 2,1 m over terræn. Af det 7,3 x 1,9 m (udvendigt målt) store kammer er 9 bæresten synlige, alle i kammerets gavlende, hvor højover- fladen falder noget og derved blotter stenene. 3 ud af de formentlig oprindelig 4 dæksten er in situ, en større sprængt sten liggende umiddelbart S for kammeret er sand- synligvis den fjerde dæksten. Ca. 5 m S for kammerets midte, nær den nuværende højrand, ses øvreenderne af 2 tætstående, jordfaste sten - muligvis et bærestenspar i gangen. Noget Ø herfor ses i højranden yderligere en mere end meterlang, vistnok liggende (eller dybtsiddende) sten, evt. en randsten. Talrige andre men højtliggende sten ses/fornemmes næsten overalt på højen. På den østlige dæksten ses to skålgruber. Beliggende 10 m fra kommunevej. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt beliggende på åben mark med en enkeltstående eg som eneste træ. Et smukt fortidsminde. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links