732 kammer. Set fra VSV.
.
731 oversigt. Set fra S.
.
3215 kammer set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46251
Sted- og lokalitetsnummer
070608-168
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1905, L. Lassen. Dyssekammer af 4 bæresten (1 for NV-enden, 1 for NØ-side og 2 for SV-side) og 1 dæksten. 2' jord medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(39) Levninger af en Dysse: fire store brede Støttestene og en 11 Fod lang, vældig Overligger. Bevoksning: 1977: Græs
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten (1 for NV-Ende, 1 for NØ-Ende, 2 for SV-Ende) og 1 Dæksten. 2' Jord medindbefattet.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Beskrivelse: Resterne af et jættestuekammer. Der er ingen høj omkring megalitkammeret. Der pløjes helt tæt på anlægget. Kammeret udgøres af den vestligste ende af jættestuen. Orientering Ø-V med svag drejning mod NØ og SV. Største indre kammerbredde: 2,5 m. Bevaret længde 2,75 m. Byggemateriale: 4 bæresten er tilbage, 1 overligger. Inde i selve kammeret ligger flade, røde sandstensfliser (rester af tørmur). Bæresten har plane, ikke kløvede flader. Der er oppløjet hvid patineret flint i marken omkring jættestuen. Beskadigelser: Inde i kammeret sammen med tørmursfliser:rydningsbunke af marksten. Se endvidere beskrivelsen. Beliggenhed: På åben mark på terræn, der skråner jævnt ned mod åløb, ca. 300 m nord. ** Seværdighedsforklaring ** Omend fragment , dog seværdigt anlæg. Instruktiv kontrast til Frejlev Skovs velbevarede megalitanlæg. Forklarer umiddelbart hvorfor så mange oldtidsminder - frem til 1977 - er bevaret i skovene, hvorfor dyrkede områder er langt mere fundtomme. Bevoksning: 1977: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFire mulige skåltegn på top af dæksten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links