Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
46253
Sted- og lokalitetsnummer
070608-218
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Naturfredet 1933 Afmærkn.: MS 1934, G. Rosenberg. Dyssekammer af 3 bærestene, stillet i trekant og 1 dæksten; på en af bærestenene nogle skålformede fordybninger. NMI: "Raahøj".

Undersøgelseshistorie

1951
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer "Raahøj" af 3 Bæresten, stillet i Trekant, og 1 Dæksten. Paa en af Bærestenene nogle skaalformede Fordybninger.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer: Råhøj. Beskrivelse: Ingen høj er tilbage omkring kammer. Dyssen er bygget af 3 bæresten, 1 dæksten. Anlægget virker restaure - ret. Dæksten: ret flade, kløvede sten. Overligger: stor og anseelig. Delvist sprængt i kanten. Dens overflade over markflade ca. 1,90 m. Ydre mål: Ø-V 2,10 m. N-S 1,25 m. Beskadigelser: se under beskrivelse. Virker genetableret efter sammenfald. Har nuværende dæksten været udsat for ild ? ** Seværdighedsforklaring ** Ikke særlig seværdig, men gode anlægsforhold. Bevoksning: 1977: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links