Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292811
Sted- og lokalitetsnummer
010603-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 30/6 1928, Gdr. Jens Hansen. Afmærkn.: MS 1929, S. Køhlert. To kamre i rest af langdysse; østligste af 4 bæresten, Dæk- sten; vestligste af 4 bæresten. 5 randsten. (11 randsten iflg. K.Th. 26/9 1968).

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMidt i Skjellet mellem Matr.No.11 og 12 har ligget en mægtig Langdysse, nu staaer kun den Del, som ligger paa Matr.No.12, men selv dette Stykke er meget beskadiget. Den endnu bevarede Del af Dyssen er 50 Fod lang (Sydøst-Nordvest) og nogle og tyve Fod bred. Af de 2 1/2 Alen høie Randsten ere nogle bortkjørte, andre væltede ud fra deres Plads, i den nordøstre Side staa endnu 8, paa den modsatte Side kun 3. Jordhøien, som hæver sig indenfor Randstenene, er 3 Alen høi og maa aldeles have dækket de to Kamre, som nu ligge afdækkede og udtømte i en Afstand af 10 Fod fra de sydøstre Sidesten, (altså midt i Høien). Det større Kammer, som vel oprindelig kan have ligget i Midten af Dyssen, er 4 Fod 5 Tommer langt, 2 1/2 Fod bredt, 2 Fod dybt, med samme Længdreretning som hele Dyssen. Det andet, 6 Fod mod Sydøst liggende, mindre Kammer er 3 Fod langt (samme Længderetning), 2 Fod bredt, 2 Fod dybt. En Overligger paa 5 1/2 Fods Længde ligger afvæltet ved Siden. I den sløjfede Del af Dyssen laa efter Sigende mange store Sten, men intet Kammer. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1875
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo Kamre i Rest af Langdysse, østligste af 4 Bæresten, Dæksten, vestlige af 4 Bæresten. 5 Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1963
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af stenlag og videre oplysninger om dyssen.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. 2 kamre, Ø-kammer bestående af 1 dæksten og 4 bæresten, V-kammer af 4 bæresten, 11 randsten. S-siden er temmelig forgravet ligesom noget af V-enden er afskåret af en vej. Der ligger desuden meget jord udenfor randstenene i N og Ø. Dyssens vegetation er især i Ø-enden meget afslidt, da anlægget ligger i en børnehaves legeområde, børnene har også lavet små indgravninger og under en halvt væltet randsten i Ø-enden. Det aftaltes med børnehavelederen, at deres havemand opfylder hullerne og lægger det nederoderede materiale på plads i de indslidte stier. Iøvrigt havde man forsøgt at så græs, men det ville ikke gro p.gr.a. et skyggende egetræ. Man ville passe godt på at der ikke opstod skader i fremtiden. Udflytterbørnehaven er fra Københavns kommune, som har lejet grunden af D.U.I., Vanløse. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links