Oversigt - fra SØ
.
Detail af mulig overligger - fra NNØ
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292862
Sted- og lokalitetsnummer
010603-29
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Slagslunde skov, afd. 295 Ruin af dyssekammer. Kammeret har været rektangulært. To sidesten er bevaret, nemlig den nordlige gavlsten (0,8 x 0,7 x 0,4 meter) og en østlig sidesten (1,2 x 0,5 x 0,3 meter), sydvest for kammeret ligger en 1,3 x 1,1 x 0,9 meter stor blok muligvis en overligger. Ved kammeret ses en del knust flint, som muligvis hidrører fra en høj, og syd for kammeret anes en højning (0,1 - 0,2 meter høj), som syntes at være rund med en diameter på ca. 9 meter.

Undersøgelseshistorie

1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Dysse, een Sidesten paa Plads, to andre Sten er muligvis forslæbte Sidesten og Dæksten.
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRuin af dyssekammer. Kammeret har været rektangulært. To sidesten er bevaret, nemlig den nordlige gavlsten (0,8 x 0,7 x 0,4 meter) og den østlige sidesten (1,2 x 0,5 x 0,3 meter), sydvest for kammeret ligger en 1,3 x 1,1 x 0,9 meter stor blok, muligvis en overligger. Ved kammeret ses en del knust flint, som muligvis hidrører fra en høj, og syd for kammeret anes en højning (0,1 - 0,2 meter høj), som synes at være rund med en diameter på ca 9 meter. F.53-1808.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links