Oversigt - fra S
.
Oversigt - fra VSV
.
Oversigt - fra V
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292861
Sted- og lokalitetsnummer
010603-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Slagslunde skov afd. 302/303. Langhøj, 23 meter lang, bredde 6,5 meter, højde 1 meter. Orientering efter længden øst-vest. I den nordlige langside ses 8 små randsten. I sydsiden er der 3. I den østlige kort- side står 3 randsten, som er noget større end dem, der fin- des i langsiderne. 4 meter fra den østlige kortside findes en grube i højen, i hvis sydøstlige kant der sidder to 0,3 x 0,3 x 0,1 meter store blokke. Antagelig et kammer; 6 meter længere mod nord findes endnu en grube, i hvis sydlige del der findes et antal hovedstore sten. Antagelig et andet kam- mer. Højen er noget afgravet i syd og nordvest. I skov.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmtrent 100 Alen inde i Skoven ligger en bevoxet, stærkt ødelagt Langdysse. Den har, med en Bredde af omtrent 23 Fod, en Længde af 80 Fod i Øst-Vest. Den lange flade Jordhøining har oprindelig været tæt omsat med Sten, nu ere de fleste borttagne. To Huller i dens Indre, det vestlige 24 Fod, det østlige 14 Fod fra den nærmeste Ende, synes at være Stederne, hvor Kamrene, hvoraf nu ingen Sten findes, have været. I det sydøstlige Hjørne staaer en Sten, som er noget høiere end de andre.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHelt ødelagt, hullet, 3 Sten kan være Randsten.
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 23 meter lang, bredde 6,5 meter, højde 1 meter. Orientering efter længden øst-vest. I den nordlige langside ses 8 små randsten. I sydsiden er der 3. I den østlige kortside står 3 randsten, som er noget større end dem, der findes i langsiderne. 4 meter fra den østlige kortside findes en grube i højen, i hvis sydøstlige kant der sidder to 0,3 x 0,3 x 0,1 meter store blokke. Antagelig et kammer, 6 meter længere mod nord findes endnu en grube, i hvis sydlige del der findes et antal hovedstore sten. Antagelig et andet kammer. Højen er noget afgravet i syd og nordvest. I skov. F.53-1808.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links