Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432514
Sted- og lokalitetsnummer
070609-19
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895, C.C.S. Rosenørn-Lehn. Langdysse, 23 x 7 m, 1 m høj. 3,5 m fra østenden rester af firsidet kammer, 2 bæresten og afvæltet dæksten. 10 m fra øst- enden et kammer af 4 bæresten og en nedskredet dæksten. Rand- sten: Ø 2, S 15, V 3, N 17. Træer og krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(57) Langdysse med 2 Grave, den ene aaben. Det er bestemt i Fæstebrevet, at disse Høie ikke maa bortføres. Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 23 x 7 m, 1 m høj. 3.50 m fra østenden rester af firsidet kammer, 2 bæresten og afvæltet dæksten. 10 m fra østenden et kammer af 4 bæresten og en nedskredet dæksten. Randsten: øst 2, syd 15, vest 3, nord 17. Træer og krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: orientering ØSØ-VNV. Højens længde 24 m. Højde midt på 1,5 m. Bredde i NØ ikke registrerbar, p.gr.af opstablede æblekasser. Bredde i SV 7 m fra randstens yderkant til yderkant. Randsten: Høj bevoksning umuliggør registrering heraf. Øjensynlig som fredningsliste. Ø:4, N:24, V:4, S:27. Randstenene befinder sig ca 2 m inde på højen fra højfod. Deres størrelse er mindst i vestenden, ca 1 m over markflade i vest, i øst: 1,60 m. Nogle adsplittede sten ved NV-lige del af langsiden (mod nord). 2 kamre i højen. Et østligt 3,50 m fra østenden, firsidet kammer, 2 bæresten og afvæltet dæksten. Det vestlige ca 7 m fra vestenden. Dæksten hviler her endnu på plads. formen: må være trapezformet. Lidt bredere mellem randsten i Ø end i V, og større sten, men ikke erkendbart på jordhøjen. Beskadigelser: se Beskrivelse. En dynge frugtkasser kastet op ad højens SØ-ende. Beliggenhed: I frugtplantage sammen med langdyssen sb. 2 (fredningsnr. 43250015). . ** Seværdighedsforklaring ** Sb. 19 og 20 er især tilsammen - meget seværdige anlæg. forholdsvis velbevarede. Bevoksning: 1980: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Stadig meget tilgroet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links