Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
252942
Sted- og lokalitetsnummer
010408-66
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, "Stenhøj", 11 x 38 m stor og ca. 1,8 m høj, orienteret i N-S. I højen er huller efter 4 kamre: 2 i midten, 1 i nordenden og 1 i sydenden. Højsiderne er noget udflydende. Beliggende i lille lund.

Undersøgelseshistorie

1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Kistehøj" eller "Stenshøj". Langdysse med spor af 4 fjernede dyssekamre. Højen er orienteret N-S, knap 2 m høj , ca.11 m bred og 38 m lang. Afgrænsningen mod nord noget usikker. Højen har udflydende sider og store huller efter 4 fjernede dyssekamre: 1 i sydenden, 2 i midten og 1 lidt usikkert kammer i nordenden. Højen er bevokset med løvkrat og -træer. Den ligger i lille udyrket område tilgroet med løvkrat og -træer. Rundt om dette område er ager med undtagelse af den østlige side. Her er der plantet gran ( under 10 år gamle -5-6 år ). Ikke fredet ? Beliggenhed: Ejer. Christian Mourier Rødbjerggård Havreholmvej 21 3100 Hornbæk Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, "Stenhøj", 11 x 38 m stor og ca. 1,8 m høj, orienteret i N-S. I højen er huller efter 4 kamre: 2 i midten 1 i nordenden og 1 i sydenden. Højsiderne er noget udflydende. Beliggende i lille lund.
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links