Oversigt set fra V
.
Fredningssten, set fra S
.
Oversigt set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
181272
Sted- og lokalitetsnummer
140610-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/11 1891. Købt Afmærkn.: MS på top. MS på 1812-72 eller 73 knækket, men påny opsat 1913 Langdysse, græsklædt i ager. 11 x 24 m, højde 1 m. Længderetning ØSØ-VNV. Jordhøjningen synes ganske ubeskadiget. Der ses intet spor af kammer. I østsydøstenden ses 2 sten, i vestnordvestenden ingen, i nordnordøst siden 5 (deraf 2 udvæltet). Randstenene (også endestenene) er temmelig små og flere er næsten helt jorddækkede. På vestnordvestenden en dynge marksten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne lille Langdysse er smukt klædt med Lyng. Dens Fyld hæver sig til en smuk og jevn Runding fra alle Sider og naar i Midten en Højde af lidt over 4', dog er der mere Fyld i Dyssens vestlige Parti end mod Øst. Da der uden for Krandsstenene rundt om er 1'6'' Fyld, saa følger deraf, at disse ere indtil 2 a 3' høje. Mod Øst ere flere af disse borte, og her sees ogsaa Spor af Gravninger. Dyssen er ubrudt og dens Kamre ere jorddækkede. Der er Grund til at antage, at her er to kisteformede Kamre. Den ligger paa en Bakkekam med god Udsigt og er værd at frede. Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
1891
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, græsklædt i ager. 11 x 24 m, højde 1 m. Længderetning ØSØ-VNV. Jordhøjningen synes ganske ubeskadiget. Der ses intet spor af kammer. I ØSØ-enden ses to sten, i VNV-enden ingen, I NNØ-siden 5, (deraf to udvæltet), i SSV-siden 9, (deraf to udvæltet). Randstenene (ogsaa endestenene) er temmelig smaa, og flere er næsten helt jorddækkede. Paa VNV-enden en dynge marksten. FM 25/11 1891 MS (paa top).[[FM1891]] Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret langdysse som tidl. beskrevet. Græsklædt op til NØ-lige hjørne af lille nåletræsplantage. Omgivet af ager imod Ø. og N. og afpløjet til højfod her. Granit M.S. midt på højen. På østenden og langs østre halvdel af Nordre langside spredt løvkrat. Ingen gl. marksten eller. andet affald på eller omkring højen. Af tidl. beskrevne randsten ses nu kun 1 i SØ-lige hjørne, samt 1 omkring midten af nordre langside, - sidstnævnte udvæltet. Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links