Østenden af langhøjen set fra nord
.
Østenden af langhøjen set fra øst.
.
Østenden af langhøjen. Oversigt set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
120428
Sted- og lokalitetsnummer
110311-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 60 m lang i NV-SØ. 7-8 m bred, udvisket fod, ca. 0,75 m høj. Midtpå en sænkning hvori en større sten. I nord- siden 3 randsten, i sydsiden 2 randsten. I siderne huller efter borttagne sten. Lyngklædt i hede.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1912
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 0,8 x 50,0 x 10,0 m. Orienteret NV/SØ. Ø-enden er afskåret af en ca. N/S-løbende skelgrøft. Ca. 5 m. fra Ø-enden fører et sæt hjulspor tværs over højen og har skåret sig lidt ned i overfladen. Herved er blottet en større sten. Ca. 10 m. fra Ø-enden en sten i S-siden under et birketræ. Ca. 22 m. fra Ø-enden begynder en ca. 4 m. bred, lav sænkning med udflydende afgrænsning, gående tværs over højen. I dennes V-side en sten, ca. 1/2 m. i diam., under en hybenrose. Ca. 40 m. fra Ø-enden en randsten i S-siden under et grantræ. I V-enden en stor sten, ca. 1 m. i diam. Der sås ingen sten i N-siden. De er antagelig skjult af bevoksning. Højens omrids er tydeligst i Ø og bliver meget udflydende i V-enden. Dyssen ser ud til at være anlagt på en naturlig højning. Bredden er anslået bl.a. ud fra randstenene i S-siden. På den V-lige del var anbragt et fasan(?)bur af nedrammede stolper med trådnet, nu ude af brug. S for dyssen stod i kanten af træerne en lille jagthytte ell. lign. Cf.-skitse på løst ark. OBS: Dyssen er forkert afsat på målebordsbladet, men korrekt angivet på det nye 4 cm.-kort. Hjulsporene, buret og jagthytten blev påtalt over for ejeren (ejeroplysning på skema). Han lovede at fjerne buret og flytte hytten, men gjorde gældende, at skovvejen over dyssens Ø-ende havde været brugt i mange år og var den eneste vej ind til hans del af skoven. Den blev brugt i forbindelse med transport af træ o.lign. Det anbefales at forsøge, om man ved pålægning af fyld og evt. græstørv kan modvirke, at sporene slides dybere. ** Seværdighedsforklaring ** Anlægget har en vis oplevelsesværdi i kraft af beliggenheden samt en pæn græs- og urtebevoksning. Bevoksning: 1982: Græs og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Træer på højen og i området fældet i 2008.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links