1083 oversigt. Set fra SØ.
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362492
Sted- og lokalitetsnummer
050706-87
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. : 3/12 1914. Fredlyst af sognepræst A.S.H. Nissen; fred- ningen er tiltrådt af fæsteren, Hans Peter Nissen, og approberet af Sjællands stiftsøvrighed. Afmærkn.: MS 1915. Th. Thomsen. Langdysse, "Tovetittehøj", 58 x 18 x 2,75 m. Randsten: SV 10, Ø 3. Intet kammer.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. "Tovetittehøj". Retning VSV-ØNØ. 58 M. lang, 18 M. bred og c 2.75 M. høj. Den er ret kratbevokset, særlig er Sydsiden tilgroet med Tjørn. Rygningen er ret velbevaret. Regnes Østsiden som Nulpunkt ses mellem 18.00 og 28.00 2 Pletter helt dækkede af Smaasten, der formentlig er fyld i et Hul. Ved 21.00-22.00 ses i Rygningens nordlige Rand 1 Sten. Ved 56.20-56.80 ses en stor Sten, 1.40 M. bred paa tværs af Ryggen, vist udkløvet. Syd og sydvest derfor lige ud til Enden ligger flere kløvede Sten, vel af et ødelagt Kammer. Af Randsten ses i Sydsiden vestligt c 10, ikke store Sten, udfor de østligste ses et Par store Sten, vist af Kammeret. Fra Østenden ses 3 Sten foruden et Par, der ligger forslæbt. I Nordsiden ses paa 5 Steder Huller efter Randsten. Dyssen ligger under Bakkeskraaningen ned mod Aaen. Paa Pl XII Fot 1 ses Krattet rage frem, den hvide Stribe er Susaaen, Kirken tilvenstre i Baggrunden er Broby Kirke. Fredlyst 1914. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Tovtittehøj", 58 x 18 m., 2,75 m. høj. Randsten: SV. 10, Ø. 3. Intet Kammer.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Tovtit". Langhøj. 2,5 x 60 x 18 m. Orienteret ØNØ-VSV. Gamle indgravninger efter randsten i hele nordsiden, samt i østsiden og midten af sydsiden. I siderne af en lignende indgravning nær vestenden af sydsiden ses to sten på tværs af højen, muligvis sidesten i en gang, selv om de nu ligger for langt fra hinanden. Randsten: V 6 + sprængte stumper, N 2, Ø 2, S ca. 9. Fredningssten hælder (står i østenden). Der ligger et par gamle markstensdynger på østenden. Ifølge naboen mod syd (i 60'erne gift med en kone fra Næsby) var Tovti eller Tovetit en kvinde, der var så stor, at hun kunne lægge albuerne i glughullerne på Næsby kirketårn og kikke ind . Dyssen sagdes, at være (eller rumme ?) et krigsskib, der var strandet, dengang man kunne sejle på åen. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. Synlige randsten: NNV 2, NNØ 1, SSØ 4, VSV 6? Flere gamle nedgravninger i højens langsider. En af stenene i VSV-enden har tydelige kløvemærker. En delvist? jordfast sten på top af højside i NNV ca. midt på høj.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links