418 randstene i VNV. Set fra VNV.
.
401 randstene i ØSØ. Set fra Ø.
.
400 kammer. Set fra SSV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37251
Sted- og lokalitetsnummer
050710-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdyse 18,5 x 7,5 m. Randsten: Ø. 7 + 2 v. N. 2 + 2 v. V. 5-6, S. 1. 2 bæresten af et kammer. Bev. med tjørn o.a. Tinglyst tekst 1986: Langdysse, 7,5 x 18,5 m stor, orienteret i NNØ-SSV. Randsten: i øst 9, i nord 4, i vest 6, i syd 1. Af kammeret resterer 2 bæresten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(nu under Ravnstrup). Langdysse, beliggende i et Krat i Ager. Retning SSØ-NNV, 18.50 M lang, 7.50 M bred. 4.50-6.50 M fra Sydenden ses som Resten af et Kammer den østre Sten, c 1.30 M lang, og den nordre, der er 0.70, men staa lidt fra den østre, saa Bunden bliver c. 0.90. Et Sted ved den østre Stenrand er der gravet ned, her ses Koltringer i flere Lag. Af Stenranden ses i Øst sydligt 4 Sten paa Rad, (af de 3 sydligste ses kun Toppen), ret tæt, derpaa 1, ved hvilken der er gravet. Længere mod Nord ses 4, hvoraf No 2 er væltet ud. Af Nordenden ses en meget svær Sten, 1.70 M lang, liggende paatværs af Dyssens Retning saa langt mod Øst, at den er udenfor Østrækken. Endvidere mod Vest 3 svære Sten, der er udvæltet. Ogsaa her ligger den yderste udenfor Vestrækken. Af Vestranden ses 3-4 Sten mod Syd og 2 nærmere Nordenden. Af Sydrammen ses kun 1 Sten. Desuden ses Sten forskellige Steder indenfor Rammen, en, der er 5 M fra Nordenden, er sikkert Rest af et andet Kammer.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 18 1/2 x 7 1/2 m. Randsten: Ø. 7+2 væltede, N. 2+2 væltede, V. 5-6, S. 1. 2 Bæresten af et Kammer. Bevokset med Tjørn o.a.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3725:1, Status: B
1959
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFrigivet på gr. af den dårlige tilstand.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse, 7,5 x 18,5 m stor, orienteret i NNØ-SSV. Randsten: i øst 9, i nord 4, i vest 6, i syd 1. Af kammeret resterer 2 bæresten. I ager.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkTo resterende bæresten af kammer er orienteret i langdyssens længderetning NNØ-SSV.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links