442 oversigt. Set fra V.
.
443 kammer nord-ende. Set fra N.
.
445 kammer syd-ende. Set fra S.
.
448 gang stene. Set fra NØ.
.
446 kammer oversigt. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37255
Sted- og lokalitetsnummer
050705-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ødelagt jættestue, 1,2 x 12 m. Af kamret er 6 bæresten i Ø og 2 i V tilbage, samt 7 sidesten af gangen. NMI: Ødelagt jættestue, 1,7 x 12 m.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid6) Stendysse. En af Dækstenene ligger i oprindelig Stilling. Fyldet i Kamret er ikke fuldstændig bortgravet. Højen ødelagdes af Pastor Hammer i Herlufmagle (død 1829), som herfra tog sten til den store Trappe paa den nærliggende "Viborggaard". Fund ubekjendte.
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Jættestue. Højen er nu 11.50-12 50 M i Tværmaal og c 1.20 M. høj. Kammeret har Retning N-S, Gangen gaar mod Øst. De sværere Sten er i sin Tid af en Provst Hammer fjærnede til Trappesten paa Viborggaarden. Skitse af kammer og gang med signaturer og beskrivelse af de [enkelte sten]. Hosstaaende Rids efter Maalebogen vil give et Indtryk af, hvad der staar tilbage. Paa Pl XI Fot 2 ses Mindesmærket fra VSV. Det ligger omgivet af høje Træer i Ager.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Jættestue, 1.7 x 12 m. Af Kamret er 6 Bæresten i Ø. og 2 i V. tilbage, samt 7 Sidesten af Gangen.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med 3 større træer. Bunddække: Græs og skovbund.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links