454 kammer. Set fra Ø.
.
451 kammer. Set fra V.
.
458 oversigt. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37256
Sted- og lokalitetsnummer
050705-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/12 1914. Gdr. Jørgen Nielsen, Hovedskovgård Diplom Afmærkn.: MS 1915, løjtnant A. Lassen Dyssekammer, omgivet af høj 1 x 9 m. Kamret af tre bæresten, 1 dæksten og 3 gangsten.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid5) Stendysse vel bevaret. 3 Sidesten, 1 Overligger. Jordhøjen 1 1/3 Alen høj. Kammeret indvendig 33" høj. Kamrets udvendige Højde 74", udv. Bredde 3 Alen 9", udv. Længde 4 Alen. Fund vare ubekjendte.
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, anlagt i en Højning, c 1 M høj. 9 M. i Diam, den naar nu op til midt paa Dyssens Bæresten. Kammeret har Retning ØSØ- VNV og er dannet af 3 svære Sidesten, i N,V. og S. Dets indvendige Bredde er bagtil 1.10, fortil 090. Fra de indre Hjørner ud til Sidestenenes Østende er der i Syd 2 10, i Nord 1.90. Kammerets Højde er 1 M. Dækstenen, der er c 2 20 M lang og bred og 1.20 M tyk, hviler paa alle 3 Sidesten, et Hjørne mod SØ er afsprængt. Udfra Kammeret har mod Øst ført en nu næsten ødelagt Gang. Af dens Nordside ses ind mod Kammeret 1 indad hældende Sten, af Sydsiden ses længere ude 2 Sten, af hvilke den indre hælder forover, medens den ydre staar opret. Fra Kammerets Sydvesthjørne til Gangens Ende nu 4.50 M. En Hyld gror foran Kammeret. Paa Pl XI Fot 1 ses Dyssen fra SSØ, i Baggrunden Alleen op til Ravnstrup. Paa Fot 2 ses Dyssen og Jættestuen No 17 fra VSV. Fredlyst 1914.
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, omgivet af Høj. 1 x 9. Kamret af 3 Bæresten, 1 Dæksten og 3 Gangsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med en hyld. Bunddække: Græs.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRundhøj med dyssekammer. To skåltegn på dækstenens overside. Et skåltegn på bæresten i V på den himmelvendte side. FF-sten sat i højens sydside.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links