Oversigt - fra V
.
Oversigt - fra N
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302925
Sted- og lokalitetsnummer
020216-32
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysseruin, ca. 13 x 8 meter, højde ca. 0,5 meter. Omtrent midt i anlægget ses to sten henholdsvis 2,5 x 2,0 meter lange, antagelig rester af ødelagt kammer. Den sidste sten er flækket. Stenene er omgivet af en ca. 2 meter bred stenpakning. Iøvrigt ses intet højfyld. Af randstenene er bevaret 5 i den sydlige langside, 4 fragmenter i den nordlige langside samt 3 i den østlige kortside.

Undersøgelseshistorie

1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUregelmæssig Jorddynge med enkelte større Sten ragende frem over et Antal af 25 m i NV-SØ. Sydenden dannes af en ringformet Vold [sb 32A], ca 10 m i Tværsnit. Ant. Rest af ødelagt Langdysse [sb 32].
1976
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse [sb 32] og rundhøj [sb 32A] stærkt forstyrrede. Indbyrdes afstand = 5-6 m. Nordligst ligger langdyssen. 4 sten i sydsiden er muligvis randsten og 3 større sten nær vestenden er muligvis rester af et kammer. Rundhøjen har et krater i midten omgivet af en jordhøjning. I sydsiden ses 4-5 mulige randsten og i fordybningen 2-3 større sten.
1976
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn nærmere undersøgelse i 1981 af sb 32 viste, at lokaliteten består af 1 langhøj [sb 32] og 1 rundhøj [sb 32A]. Rundhøjen (kaldt Dysse II i beretningen) fremstår som en runddysse nu omgivet af 9 randsten med spor efter tørmur. Kammeret havde en cirkulær stenpakning af større sten, og i bunden en stenbrolægning med lag af flintskærver og knogler.
1982
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysseruin, ca. 13 x 8 meter, højde ca. 0,5 meter. Omtrent midt i anlægget ses to sten henholdsvis 2,5 x 2,0 meter lange, antagelig rester af et ødelagt kammer. Den sidste sten er flækket. Stenene er omgivet af en ca. 2 meter bred stenpakning. Iøvrigt ses intet højfyld. Af randstenene er bevaret 5 i den sydlige langside, 4 fragmenter i den nordlige langside samt 3 i den østlige kortside.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links