Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322141
Sted- og lokalitetsnummer
030108-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Beskadiget langdysse, ca. 1 - 1,5 m høj, 14 m lang og 9 m bred, orienteret NNV-SSØ. I midten af dyssen ses 2 sten på langs og 1 sten på tværs af dyssens længderetning - formentlig rest af kammer. 10 randsten er bevaret, 7 mod vest og 3 mod øst. Sydenden af dyssen er delvis bortpløjet. I nordenden er der en halvcirkelfor- met indgravning, som er udbygget til et stensat haveanlæg. Bevokset med krat, i ager. Fredningen omfatter ikke haveanlægget.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse c. 70' l. i NNV-SSØ. 28' br. Rektangulært Gravkammer i samme Retning paa Midten. Overgroet og beskadiget, kun nogle faa Randstene c. 5' høje staa endnu.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet.
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBeskadiget langdysse, ca. 1-1,5 m høj, 14 m lang og 9 m bred, orienteret NNV-SSØ. I midten af dyssen ses 2 sten på langs og 1 sten på tværs af dyssens længderetning - formentlig rest af kammer. 10 randsten er bevaret, 7 mod vest og 3 mod øst. Sydenden af dyssen er delvis bortpløjet. I nordenden er der en halvcirkelformet indgravning, som er udbygget til et stensat haveanlæg. Bevokset med krat, i ager. Fredningen omfatter ikke haveanlægget.
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links