Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312027
Sted- og lokalitetsnummer
030103-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/11 1881, præsteembedet. Afmærkn.: MS 1887 Langdysse orienteret VNV-ØSØ. Græsklædt i ager ved have. 3 stenkamre, hvoraf det ene har stor dæksten med skåltegn. Randsten i vestende. NMI: (Seværdig).

Undersøgelseshistorie

1866
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1866
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1868
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn større Stensætning findes udenom Dyssen. Bevoksning: 1983: Græs
1868
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i NV-SØ opr. c. 100' l. 28' br., den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget (jvnf. A.P.Madsens Prospekt i Museets Arkiv), nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede, de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden (se Planen af J.B.Løffler). Kun over det vestligste er der Dæksten, i hvis Overflade ses 30-40 skaalformede Fordybninger. Det østligste Gravkammer, der modsat de andre har lige høje Endestene, og er bygget af mindre kolossale Stene, blev først udgravet ved Undersøgelsesrejsen 1881 af Dr. H.P. Kun lidt af Sidestenenes Overkant var tilsyne i Jordskorpen. Paa Kammerets Bund fandtes Skeletrester af 3 Individer. Det ene Skelet havde ligget lige udstrakt med Hovedet i den nordvestlige Ende. De to andre havde begge ligget med Hovederne i Kammerets modsatte Ende, de have været begravet i stærkt sammenbøjet, for det til den nordlige Side nedlagte Ligs Vedkommende som det synes i siddende Stilling. Ved Fodenden af det udstrakt liggende Skelet, der kunde antages at være det senest nedlagte fandtes et flaskeformet Lerkar med bred Hals. Det stod midt mellem Kranierne af de to andre Skeletter (A 5256). (Langdyssen nu fredlyst). Bevoksning: 1983: Græs
1881
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse or. VNV-ØSØ. Græsklædt i Ager ved Have. 3 Stenkamre, hvoraf det ene har stor Dæksten med Skaaltegn. Randsten i Vestende. (Seværdig).
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj (2,7 m høj). VNV-ØSØ orienteret. I langhøjen ses 3 dyssekamre. 11 randsten bevaret omkring vestenden. Af disse er de 4 endesten de højeste. Randstene er placeret et stykke oppe på højens sider. Kammeret længst mod vest har 3 bæresten samt 1 lav tærskelsten i SØ. En gangsten er bevaret. En stor overligger ses på plads. På overliggeren findes utallige skålgruber hvoraf mange er meget store/dybe. Ca 6 m øst for dette ses 3 bæresten til det andet kammer. Kammeret er N-S orienteret og har åbning mod S. Overliggeren mangler og kammeret danner ca 0,75 m dyb rektangulær sænkning på 2x0,5 m. Ca 5 m øst for det andet kammer ses endnu 3 bæresten. Kammeret er 1x0,5 og ca 0,75 m dybt. Overligger mangler. Trappe anlagt ind i højsiden mod VNV fjernes. Beplantning nord for højen består af 1,5-2 m høje > - bør påtales. FN har (stik mod FS udtalelese) givet lov til denne beplantning (som kan blive flere m. høj) op til 1 m høje. Derfor absurd at påtale mm. i.a.b. . dobbelt carport er tilsyneladende på den side af huset der vender ind mod dyssen. . ** Seværdighedsforklaring ** Bedre adgangsforhold kunne etableres via grønt område syd for højen. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links