Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332251
Sted- og lokalitetsnummer
030211-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: Vedbygård, Ruds Vedby, matr.nr. 29c og Conradineslyst. Langdysse 25 x 7 x 2 m. 3 kamre: vestligt aflangt - firkantet, 3 bæresten, dæksten, kort gang; i midten 3 bæresten, dæksten, afl.-firkantet; østl. firs. kammer, 3 bæresten, ingen dæksten. Randsten: VNV. 5, N. 31, Ø.1, S. 31. Langs sydsiden, nedenfor randstenene, et stendige. Høje træer i have. Smukt mindesmær- ke. NMI: Langdysse, 25 x 7 m. 2 m høj. ...Langs sydsiden, udenfor randstenene ....

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, velbevaret, i Retn. VNV-ØSØ, 80' lang, 21' bred. Jordhøiens Høide er 5-6'. 7 1 2/' fra den øsø Ende ligger et Kammer af uregelmæssig polygon Form. Dets største Brede er 4', største Længde 5', største Høide 1 3/4'. Det bestaar af 4 Bærestene, hvoraf den ene er indvæltet i Kammeret, og 1 Dæksteen, der deelvis er nedgleden. Fra Kammeret fører mod NØ en Gang, bestaaende af 6 Stene, af 12 3/4' Længde og 1-2' Brede.- 2 1/2' fra dette Kammer ligger et andet firsidet Kammer i Retning NNØ- SSV, med Udgang mod SSV. Det er sat af 5 større og, i Mellemrummene mellem disse, endeel mindre Stene. De to nærmest Udgangen værende Stene staa saa nær ved hinanden, at Udgangens Brede kun er 1 1/2', medens Kammerets Brede varierer fra 2 2/3- 4'. Dets Høide er 4' og Længde 6 1/2'. Bærestenene ere flade indadtil og hælde svagt indad. Kammeret dækkes af en Overligger, der strækker sig fra Udgangen til henimod Bagvæggen, men ei naaer denne, hvorfor det resterende Stykke dækkes af tre andre, mindre Stene. Udvendig naaer den omgivende Jordforhøining helt op til Kammerets Dækstene, undtagen ved Udgangen. - 17' fra dette Kammer, ligger et tredie firsidet Kammer, der mangler Overligger. Det synes at være dannet af 4 Stene, men var saa stærkt bevoxet at nærmere Undersøgelse umuliggjordes.- Af Randstene fandtes: for den vnv Ende 3 (hvoraf 1 væltet), langs den nordre Side 18 (hvoraf 7 væltede), for den øsø Ende 6 (alle væltede), langs den søndre Side mindst 8 (hvoraf mindst 4 væltede). Langs Dyssens søndre Side løber et Steendige, til hvilket adskillige af Randstenene skulle være blevne anvendte. Dyssens nuværende Tilstand skal for ikke en ringe Deel skyldes en for adskillige Aar siden foretagen Restauration (Mundtlig Meddelelse). Bevoksning: 1984: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 7 m, 2 m høj. 3 Kamre: Vestligt aflangt-firkantet, 3 Bæresten, Dæksten, kort gang, I Midten 3 Bæresten, Dæksten, afl.-firkantet, Østl. firs. Kammer, 3 Bæresten, ingen Dæksten. Randsten: VNV 5, N. 31, Ø. 1, S. 31. Langs Sydsiden, udenfor Randstenene et Stendige. Høje Træer i Have. Smukt Mindesmærke.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca 1,5x30x7 m (længere end tidligere beskrevet) - et stort væltet løvtræ vanskeliggjorde dog måltagning. Den ligger i Ø-V'lig retning med en lille drejning mod NV-SØ. Randsten V 5, N 31, Ø 1, S 31? (væltet træ henover stenene mod S). Der er 3 kamre i højens retning. Det vestlige består af et aflangt kammer med 3 bæresten og 1 dæksten, åbning mod V, indre mål ca 1,5x0,5 m, ingen synlige gangsten. Retning Ø-V. Det midterste: Som det vestlige, mål ca 1,6x0,7 m. Dækstenen ser ud til at være en del af 1 større sten (ligesom det vestlige, måske af samme sten?) Daksten ca 0,5 m op over højen. Det østlige: Der er 1 aflang bæresten mod N, 1 mindre mod V og 1 rest mod S, ingen mod Ø. Ingen dæksten, indre mål ca 1,2x0,6 m? Der er placeret lidt affald ved randstenene mod V, bla. et cementrør og mod Ø et lille havehus. Det gamle væltede træ bør fjernes, da det dækker for udsyn til dyssen fra den nærliggende landevej mod S. Vejen er placeret på dæmning og ligger lidt højere i terræn. dyssen ligger ret lavt i terræn nedenfor bakkedrag mod NØ, ca 10 m fra landevej. Kunne ved pleje blive ***. Stengærde langs randstenene mod S. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse med 3 kamre og mange randsten. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumSyv store egetræer vokser på langdyssen. Pleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links