Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302533
Sted- og lokalitetsnummer
010202-73
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Matr.nr.10a: Høj i skel til matr. 10a, se denne) Matr.nr.9a: Langdysse, 22 m l i NV-SØ, 8 m br., 1,5 m h. Randsten: mod SV 8, SØ 2, NØ 10 og NV 2.1 Sidesten af kammer. Jordhøjningen noget forgravet. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI og ved det østlige skæl til nr. 9 [matr.nr. 9] ligger i en række tre [sb.72-74], mere eller mindre ødelagte dysser..... 28 skridt nord herfor [sb.72] ligger en efter omstændighederne ret vel bevaret langdysse (efter en diagonal i skællet til nr. 9 [matr.nr.]) Den er 63' l. 21' br., dens retning er nnv-ssø. 22' fra ssø ende ses en sidesten af et forlængst ødelagt gravkammer liggende i samme retning som selve dyssen og tilsyneladende af mandslængde. Af randstenene findes mod vnv . 11 (heraf 2 omfaldne, 1 sprængt), mod øsø 10 (1 ligger sprængt). Endestenenes tal synes i hver ende oprindelig at have været 3, mod nnv er de to tilbage, mod ssø står den midterste fuldstændig, af de andre er toppen sprængt af den ene, medens den anden henligger sprængt. Endestenene stå 5' over jorden og ere højere end de andre randstene. Jordfylden indenfor randstenene hæver sig mod nnv i linje med endestenenes top. Bevoksning: 1989: Græs
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 m l. i NV-SØ, 8 m br. 1,5 m h. Randsten mod SV 8, SØ 2, NØ 10, NV 2. 1 Sidesten af Kammer. Jordhøjningen noget forgravet. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssen stående på udsparret jordsokkel med bund af randsten en lille meter over omgivende markflade. Randstensantal som på blå kort. Kammeret, hvoraf 1 bæresten tilbage, har været af rektangulær type og langsliggende. Højen forgravet, især i NØ. En gammel hyld ved N-gavl. Iøvrigt græsklædt med lave urter og krybende brombær. I skel mellem dyrkede marker, lidt N for gårdens bygninger. ** Seværdighedsforklaring ** Skønt rimeligt bevarede randstenskæder ikke synderligt seværdig p.gr.a. det ødelagte kammer. Ikke offentligt tilgængelig. Parkeringsmulighed på gårdspladsen. Bevoksning: 1989: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links