Lindøværftet og Lindø Industripark

Da efterspørgslen på endnu større skibe fortsat voksede, besluttede rederiet A.P. Møller – Mærsk i 1969 at igangsætte en udvidelse af værftet, så det fik en kapacitet på op til 600.000 tons dødvægt.

Det var indledningen til en stor æra for værftet, der i den mest travle periode nåede over 6.000 ansatte. Det første af de nye storskibe var til rederiet selv. Det 339.300 tons dødvægt store tankskib var nybygning nr. 56 og var færdigt i 1975, hvor det blev døbt Kirsten Mærsk.

I den periode udviklede værftet sig til et af verdens førende mht. byggehastighed og størrelsen på skibene. Tidligere havde man bygget skibe på en bedding. Det nye værft var baseret på serieproduktion, hvor skibene blev bygget i sektioner, løftet til tørdokken af kæmpekraner og svejset sammen.

Værftet markerede sig internationalt ved at bygge nogle af verdens dengang største tankskibe, men der blev også bygget forsyningsskibe, pramme, bulkskibe og ro-ro-skibe. Hertil kom et voksende antal stadig større containerskibe. Det første af disse blev i 1980 søsat som nybygning nr. 83 og navngivet Laura Mærsk.

I sidste halvdel af 1970’erne og igen i midten af 1980’erne var værftet gennem flere kriser. Gennem en satsning i 1990’erne på ny teknologi (bl.a. robotteknologi) blev værftet igen blandt verdens førende.

I 2006 påbegyndte man en ny serie, der satte nye verdensrekorder. De første i E-serien var Emma Mærsk, Estelle Mærsk og Eleonora Mærsk. Skibene var 398 m lange og 53 m brede og havde plads til omkring 15.500 tyve-fods containere (TEU).

Sideløbende med opbygningen af Lindøværftet fulgte store lokale forandringer. Flytningen fra Odense til Lindø skabte behov for boliger til de mange tusinde medarbejdere. Tæt på Lindø lå den lille landsby Munkebo, hvor det A.P. Møller-ejede Ejendomsselskabet Lindø opførte ca. 1.000 boliger, og indbyggertallet i Munkebo blev mangedoblet.

En standsning af skibsbygningen på Lindø var en potentiel katastrofe ikke kun for Munkebo, men for store dele af Fyn, hvorfra mange pendlede til arbejde. I begyndelsen af 2009 begyndte alarmklokkerne at ringe. Værftet havde i marts 2009 leveret Mathilde Mærsk, det sidste i en serie af seks store containerskibe, og man var i gang med at bygge tre fregatter til det danske søværn. Men ellers var ordrebogen tom, påvirket af den verdensomspændende finanskrise.

Værftets ejer, A.P. Møller – Mærsk, kunne melde om store underskud på Lindøværftet. Samtidig var det velkendt, at store asiatiske værfter efterhånden var blevet mere konkurrencedygtige end europæiske værfter som Lindøværftet. Derfor havde værftet i et par år primært overlevet, fordi det for skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var en tung beslutning at nedlægge det værft, hans far havde grundlagt.

Men konklusionen var givet. Den 10. august 2009 udsendte A.P. Møller – Mærsk en pressemeddelelse om, at værftet ville lukke i 2012, når de nuværende ordrer var effektueret. Hermed var en epoke med bygning af store skibe i Danmark slut. På to årtier var seks andre danske nybygningsskibsværfter bukket under for den hårde konkurrence fra især Sydøstasien, og nu fulgte Lindø efter.

Bekymringen var stor på Fyn over lukningen af det, der i årtier havde været øens største arbejdsplads, men udviklingen i 2010’erne endte med at gå langt bedre end frygtet.

Umiddelbart efter annonceringen af lukningen af værftet blev der taget initiativ til at skabe nye arbejdspladser på det store værftsområde. A.P. Møllerkoncernen etablerede i 2009 selskabet Lindø Industripark med det formål at leje de gamle værftsarealer ud til andre virksomheder, der kunne gøre brug af de store haller, kraner og solide kajan læg. Infrastrukturen var anvendelig for dele af offshoreindustrien, ikke mindst producenter af havvindmøller og deres underleverandører.

Allerede i 2009 lykkedes det at få etableret fundamentet for et stort testcenter for havvindmøller, Lindø Offshore Renewables Center (LORC), der blev opbygget i samarbejde mellem branchens førende virksomheder og med støtte fra bl.a. flere private og statslige fonde. Det var med til at trække vindmølleproducenter og deres underleverandører til industriparken. Samtidig blev der igangsat en stor offentlig indsats for at omskole de tidligere værftsansatte, bl.a. med støtte fra EU’s globaliseringsfond.

I 2014 solgte A.P. Møller – Mærsk området til Odense Havn, der ejes af Odense Kommune. I 2017 fusionerede havn og industripark til LINDØ port of ODENSE A/S.

Siden etableringen af Lindø Industripark er mange virksomheder flyttet ind på området, og de beskæftiger tilsammen stort set lige så mange ansatte, som der var, da Lindøværftet lukkede. LINDØ port of ODENSE skønner, at der i det meste af 2019 var omkring 2.500 beskæftiget i de knap 100 virksomheder, som holder til på selskabets arealer. Størstedelen ligger på Terminal Nord og Terminal Syd, begge på Lindøværftets tidligere arealer.

De fleste virksomheder har tilknytning til det maritime miljø, enten som producenter eller leverandører af serviceydelser – eller som vindmøllefabrikken Vestas og Bladt Industries, der producerer fundamenter til havvindmøller. Begge har behov for at være tæt på muligheden for at transportere store emner med skib.

MHI Vestas Offshore Wind A/S er områdets største virksomhed med ca. 450 medarbejdere (2020). Her produceres naceller: huse på størrelse med et parcelhus, der rummer teknikken og placeres øverst på vindmøllerne.

Allerede i 2010 flyttede Fredericia Skibsværft til Lindø Industripark og skiftede navn til Fayard A/S. Værftet anvender Lindøs store tørdok og beskæftiger sig med reparation af skibe. Det havde i 2019 ca. 140 ansatte samt over dobbelt så mange faste samarbejdspartnere.

I nogle henseender har udviklingen vist sig at være en fordel for Kerteminde Kommunes erhvervsliv. Tidligere var man meget afhængig af en stor arbejdsplads. Nu har man et bredt erhvervsliv, der, selv om de fleste virksomheder i industriparken er knyttet til vindmøller og det maritime, må antages at være mindre sårbart over for konjunkturskift og strukturelle ændringer i økonomien. Netop produktion af dele til store havvindmøller forventes de kommende årtier at blive et af de største vækstområder.

LINDØ port of ODENSE hører med 6,9 mio. m² til blandt de største erhvervsområder i Danmark og har ambitioner om yderligere vækst. Selskabet gennemførte i 2020 en investering på 400 mio. kr., omfattende en ny 1 km lang kaj samt yderligere 400.000 m² landareal. Der er investeret i en af verdens største havnemobilkraner og sammen med Lindø Offshore Renewables Center (LORC) i en ny vindmølletesthal.

Hele indsatsen har betydet, at der i 2020 er beskæftiget flere på Lindø end i de sidste år af Lindøværftets levetid.

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Kerteminde Kommune

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked