Liselund, Magleby

"Beskrivelse af haven ved udvidelsen jf. materiale fra Bygningssynets møde den 15. december 1999: Fredningsforslaget omfatter: Alle dele af det oprindelige have- og parkanlæg. Den eksisterende fredning omfatter: Matr.nr. 1d: Det gamle slot med havepavilloner og mindesmærker (1792 af A. Kirkerup). Fredet i 1918. Matr.nr. 1i: ""Bondegården"", det firefløjede anlæg (ca. 1790). Fredet i 1973. Matr.nr. 1k: Liselund Ny Slot, Hovedbygningen (1886-87 af Philip Smidth). Fredet i 1990. Beskrivelse: Liselund have er etableret i perioden fra Antoine de Bosc de la Calmette og hans hustru kaldet Lise i 1784 overtog Sømarkegaard på Møn og frem til deres død i henholdsvis 1803 og 1805. Hovedbygningen, det allerede fredede lille ""slot"", er fra 1792 . På det kuperede terræn bag den lavere del af Møns Klint og omkring et eksisterende vandløb blev efter tidens mode anlagt en romantiske have med søer, øer og vandfald, skove og lysninger, små bygninger og lysthuse, mindesmærker og udsigtssteder. Haven skulle anspore til filosoferen og fordybelse gennem oplevelse af landlivets stille glæder og ved vandringer mellem udsøgte bygninger og storslået natur. Det meste af dette område er bevaret og er tilgængeligt for stedets mange besøgende. Men Liselund have opleves af udefra kommende i dag først og fremmest som området omkring søerne mellem Liselund Gl. Slot og Norske Hus samt kløften ned mod havet. Dette område rummer de fleste af de allerede fredede bygninger og monumenter, men udgør kun en del af det samlede, bevarede anlæg, som også omfatter arealer nord og store arealer syd herfor. Den nedenstående beskrivelse af haven følger det vandløb, som haven er bygget op omkring, begyndende fra sydvest med Sibirien (Lille Aborresø og Tokkevad Sø), derefter følger områderne omkring Skriversøen samt skoven og skrænterne øst herfor, så den centrale lysning og Djævlekløften, og til sidst området mod nord med materialgården. Sibirien (Aborresøerne og Tokkevad Sø med øer) Vandsystemet vest for Langbjergvej er i dag vanskeligt tilgængeligt. Fredningsforslaget omfatter Store Aborresø, Lille Aborresø med ø, den gravede Tokkevad Sø med øer og områderne umiddelbart heromkring. Dette tilgroede område, anvendes i dag til opdræt af ænder og til jagt. Mod nord afgrænses området af en markvej og mod syd af en mindre granbevoksning. Langbjerggårdvej har tidligere gennemskåret området umiddelbart øst for Tokkevad Sø, som på dette sted har en stensat søbred. I områdets vestlige del ligger et mindre hus fra 1950'erne og et faldefærdigt udhus. Ingen af disse bygninger er omfattet af fredningsforslaget. Ejeren har oplyst, at når en frostvinter gør området tilgængeligt, vil væltede træer blive fjernet. Videre er det oplyst, at Tokkevad Sø trænger til oprensning. I Louis Bobé og Chr. Axel Jensens værk fra 1918 om Liselund omtales dette område som en del af Liselund have. ""Molbech skriver, at en stor ellemose i en side dal ""har Konsten forvandlet til en dejlig Lystskov, igennemskaaren af store, dybe Canaler, hvis betydelige Brede og afvekslende Omegne vækker Begrebet om en naturlig Aa"", og naar en anden forfatter for at siger, at havens vande fødes fra en kanal, Tokkevads Sø, der omfatter ""4 ret nette Smaaøer, beplantede med Gran og Popler,"""" Alligevel undrer Gustav Hage sig i brev af 15. januar 1919 til Louis Bobé over, ""at de övre (""gamle"") Kanaler slet ikke er medtaget i Beskrivelsen af Parken. Her fandtes dog endnu i min Ungdom et vel vedligeholdt Anlæg med Spadserestier, Anlægbroer og Baad i Kanalerne. Den ejendommelige Fiskerhytte, der ganske var i hele Parkanlæggets Stil, havde også været Omtalen værd; men måske den nu er forsvundet. Jeg har dog set den endnu i dette Aarhundrede."" (Gustav Hages brev findes på Nationalmuseet.) Den her omtalte fiskerhytte kaldtes, iflg. museets kustode Egon Hansen senere for Firegavlshuset. Det brændte i 1950'erne og blev afløst af det nuværende, meget mindre hus. Museet har tegninger af det tidligere hus. Vest for fredningsforslagets område ligger endnu en sø, som er omgivet af marker. Områderne omkring Skriversøen og klinten øst herfor. Fra Sibirien fortsætter vandløbet mod øst under vejen og under en grotte ind i Skriversøen, som også forsynes med vand fra de syd herfor liggende høje bakker. Iflg. Gustav Hage (se ovenfor) stod der i denne grotte en støtte med inskription: ""Du sentiment, du gout, des graces"" etc. Grotten står i dag åben, da en betonoverdækning for nyligt er blevet fjernet af sikkerhedsgrunde. Skriversøen er opkaldt efter det relief, der - under en grotteagtig bue af rå kampesten - er indsat i skrænten øst for søens nordspids, og som almindeligt kaldes Skrivermonumentet. Det forestiller en knælende kvinde i klassisk gevant, men med fru Lises træk, som på et antikt alter med en brændende lampe skriver indvielsesordene: A L'AMITIE PURE (til det rene venskab). Umiddelbart herover findes familiens Rosenkrantz's gravsted. Tidligere blev de afdøde familiemedlemmer begravet i kister, men nu tillades kun nedsættelse af urner. Alle øerne i Skriversøen er groet til. På den nordligste ø, nu kaldte Pyramideøen anes en pyramide. Øens oprindelige navn er ""l'île du monument de la bonne harmonie"" med Monumentet for Harmonien, bestående af en panfløjte af marmor placeret på toppen af en spids pyramideformet sokkel. Fløjtens syv piber er omvundet af et bånd med ordene. L'HARMONIE NOUS UNIT (harmonie gennem enhed). (I værket om Liselund fra 1918 omtales panfløjten, som den sidste rest af monumentet på øen ""de la bonne Harmonie"", og i udkast til vejledning for besøgende fra august 1947 af H.D. Schepelern nævnes, at man nu har genrejst monumentet. Udkastet findes på Nationalmuseet.) På den største af de øvrige øer blev der formentlig i 1930'erne plantet hassel. Ligesom i området ved Lille Aborresø og Tokkevad sø har man oprindeligt kunnet ro rundt på Skriversøen og lægge til ved øerne. I værket om Liselund fra 1918 omtales området, som ""det nu saa naturligt virkende terræn syd for hovedbygningen, hvor øerne endnu er tilgængelige ved de fra Calmettes tid bevarede anlægs- og flydebroer."" På et stik i værket ses Pyramideøen, som en cirkulært skarpt afgrænset ø, beplantet med seks popler og små grantræer og med anlægssted for en robåd. Bag øen og søen ses det dramatisk kuperede terræn (inden det blev tilplantet med skov) og skrænterne ud mod havet. Vest for Skriversøen ligger et skovbælte med blandet bevoksning, som adskilles fra søen og et område med nyplantet gran af en befæstet grusvej til arbejdskørsel for skoven. I nyplantningen (nordmannsgran til juletræer) er bevaret nogle få gamle frugttræer. Videre vil der blive indplantet flere frugttræer af gamle arter. Langs søens østside er fra den oprindelige bevoksning bevaret seks høje ægte kastanier og fem hestekastanier, men ellers er området nu helt domineret af bøg. Mod søbredden findes stadig en sti, som dog er ret utilgængelig i vådt føre. Mellem Skriversøen og klinten findes i dag løvskov, især bøg. Den skov som Calmetterne plantede eller såede var en blandingsskov. Et skovkort fra 1887 viser således en beplantning med både nåletræer og løvfældende træer. Fra en dæmning nord for Skriversøen falder vandet gennem en slugt ned mod Liselund Gamle Slot til Slotssøen. Liselunds haves centrale lysning og Djævlekløften. På kanten af denne slugt ligger Liselund Gamle Slot på kanten af Slotssøen, herfra løber vandet videre ud i Åkandesøen foran ""slottet"" og videre mod nord ud i Andedammen, som igen har forbindelse til den store Havesø. Søerne ligger i en stor lysning med slået græs. I kanten af lysningen ligger de forskellige allerede fredede bygninger. Først og fremmest Liselund Gamle Slot med det syd for liggende solur og et das camoufleret som brændestak. På skrænterne har landskabsarkitekt C.Th. Sørensen indført et klippet bøgepur som et nyt og i dag helt naturligt element i haven. Ikke langt herfra mod vest ligger Sweitzerhytten klemt ind på skrænten nedenfor en gravhøj, hvor der fra den flade, ryddede top er udsigt over markerne mod syd, langs skovbrynet vest for Skriversøen og ned mod skovbrynet langs Sibirien. Øst for hytten ligger et cirkulært ishus. Schweitzerhytten rummer stadig en bolig, men den oprindelige billardstue indgår nu i boligen. På 1. sal - med adgang ad en bro fra stien bag huset - findes de oprindelige gæsteværelser. Her har H.C. Andersen ifølge overleveringen boet, da han skrev Fyrtøjet, mens han kiggede ned i et stort hult træ mod øst. Vest for havesøen blev i 1886-1887 opført Liselund Ny Slot indenfor den oprindelige haves område. Bygningen og de nærmeste omgivelser blev i 1989 solgt fra som en selvstændig ejendom og drives i dag som hotel og restaurant. Arealerne vest for bygningen anvendes som parkeringsplads for hotellets gæster. Den forholdsvis lille åbning i skovbrynet mod den centrale lysning mod øst giver hotellet gæster en vis udsigt, men begrænser samtidig bygningens dominans i området, og især i forhold til det nord for liggende Kinesiske Lysthus. Dette lille lysthus ligger højt med forskellige dengang eksotiske træer omkring. Således findes to gamle og en nyplantet hængeask, en spidsløn, nogle lærketræer og en blodbøg. Bag huset ligger en lille dam med sjældne planter. I den nordlige del af det østlige skovbrynet står nogle store egetræer foran en gruppe nåletræer. I skovbrynet mod nord står nogle meget store ægte kastanier, samt en enkelt nyplantet do. Længere mod øst anes taget af Det Norske Hus på toppen af en bregnebevokset lysning. Omkring lysning og hus findes endnu enkelte af de nåletræer, som oprindeligt dominerede området. Umiddelbart uden for husets vestfacade ligger to sneglehøje. Øst for huset falder terrænet brat og bygningens eksistens er helt afhængig af, at to store bøgetræer fastholder skrænten. Lidt syd herfor er endnu bevaret et, som brændestak camofleret, das. Nord for huset ses stadig rester af en nåletræsbeplantning, som skulle medvirke til illusionen om at være i Norge. Midt i Havesøen er etableret en stor ø og her findes stadig to monumenter, et i hver side af øen. I værket om Liselund anføres: ""den ene er en rund granitsøjle med en enkelt vase, der ifølge den stedlige tradition skal være sat af Calmette til minde om hans ven Raben-Hvitfeld, den anden en rund støtte af bornholmsk sandsten, bærende en søndret marmorvase og en malet indskrift, hvis sorte bogstaver, skønt halvvejs udviskede, kan tydes som: PETER ANTON DE LA CALMETTE Du sentiment, du gout, des graces Ami, tu respectas les traces La nature te guida quand ton génie créa Cet endroit délicieux, evirons ravissants Vois Liselund, vois ton ouvrage qui dans son beau te rend hommage Et fiér de toi nous dit: je suits son monument. (Ven, du agtede sporene af følelse, smag og ynde. Naturen var din vejleder, da din ånd skabte dette yndige sted, disse henrivende omgivelser. Besku Liselund, besku dit værk, som i sin skønhed hylder dig og i stolthed over dig siger til os: Jeg er hans mindesmærke) Denne indskrift er i sin nuværende form ikke fra Calmettes egen tid, og den skal oprindelig være skrevet paa en gammel bøg af præsident i general-toldkommeret gehejmeraad Moltke, som besøgte Liselund kort efter grundlæggerens død. Men sikkert har Calmette selv følt sig ledet af naturen, da han skabte Liselund, da han - som Molbech siger - ""med overordentlig Bekostning lod saa meget skiønt opblomstre, og ikke blot til egen Nydelse"". Og endnu kan Liselund sige: ""Jeg er hans Monument."" Imidlertid oplyser Gustav Hage, som tidligere anført, i sit brev fra 1919 at ""Stötten med Verset: ""Du sentiment, du gout, des graces"" etc. stod ikke paa Øen, men i en Grotte af Natursten ved Enden af Kanalerne i Udkanten af den egentlige Park tæt ved det Sted, hvor Vejen fra Liselund til Hunosögaard bugter sig udenom Parken. Paa Øen har jeg kun Erindring om ét Monument, som dog staar for mig snarere som en lavere, bredere Vase med Navnet ""Borc de la Calmette, midt på end just som en Stötte."" Syd for Norske Hus og ud for Djævlekløften er Gratiemonumentet placeret efter det store skred først i 1900-tallet. Monumentet forestiller to gratier med indskriften: ""Elles attendent icy Leur sæur"" (de venter på deres Søster) placeret på en firkantet kalkstensfod med indskriften: ""Endroit cheris de Lise"" (Lises yndlingssted). Monumentet har tidligere stået i en lysning med blomster i skoven sydøst for ""Slottet"". Længere mod øst står en knækket søjle. Søjlen er placeret her i nyere tid, og det er uvist hvor den oprindeligt har stået. Fra Havesøen ledes vandet til Djævlekløften og ud i havet. En sti fører langs kløftens kant over en bro og videre til et højtliggende, buskbeplantet udsigtspunkt med et trækors. Dette trækors er en erstatning for et trækors, som var placeret i det området, der skred i havet. Fra udsigtsplateauet fører en sti ind i Krageskoven og ad mange trætrapper videre ned mod havet. Fra Djævlekløften fører en sneglesti op til et område med meget store gamle træer og syd herfor står en flagstang omgivet af nogle mindre volde. Dette område danner grænse til de områder, som forsvandt ved det store skred i 1905. Vest for Liselunds centrale lysning ligger adgangs- og parkeringsområdet med en medtaget kastanieallé, et stort grusbelagt område, en iskiosk samt et område med solide borde og bænke på række. Den centrale lysning er - helt i den romantiske haves ånd - stadig præget af forskellige eksotiske fugle, herunder påfugle, som om natten lukkes ind i Schweitzerhyttens udhus. Området omkring materialgården (""Bondegården"") Nordligst omkring den allerede fredede materialgård, ""Bondegården"" fra ca. 1790 findes enkelte gamle frugttræer og hasselbuske, som er rester af en tidligere køkken- og nyttehave. Området ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og anvendes til skovfogedbolig. Adgangen til gården sker ikke længere gennem parken, men er flyttet til en ny vej vest herfor, på grænsen af det område, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Sydvest for gården ligger en udgravet sø med to øer, som tidligere har været anvendt til andeopdræt. Øerne er tilgroede, men søen er oprenset i nyere tid. Yderligere oplysninger Antoine de Bosc de la Calmette ægtede 1777 Anna Catharine Elisabeth Iselin, kaldet Lise. Han var søn af Francois de Bosc de la Calmette, som i 1759 var kommet til København som hollandsk ministerresident. Efter faderens død i 1781 arvede han Marienborg (Calmettenborg) på Møn og blev i 1783 udnævnt til amtmand over Møn. Lise var datter af den schweitzisk fødte københavnske storhandelsmand Baron Reinhold Iselin og arvede i 1781 Rosenfeld i Sydsjælland. Begge havde et udbredt kendskab til europæisk havekunst gennem vidtstrakte udenlandsrejser. Bevarede noter og skitser viser at de bl.a. har været i Potsdam, Teplitz, Wörlitz og i Shönhof ved Carlsbad. I 1784 købte de Sømarkegaard og i den romantiske haves ånd, anlagde Antoine denne udsøgte romantisk have til sin hustru og kaldte stede Liselund. Efter Antoine og Lise Calmettes død i henholdsvis 1803 og 1805 overtog deres søn, kammerherre Charles Reinhold de Bosc de la Calmette bl.a. Marienborg og Liselund, men statsbankerotten i 1813 og kostbar levefod ruinerede ham. Han giftede sig i 1810 med Martha Sabine Adolphine Marie Mackepranng. Ægteskabet var barnløst og efter hans død i 1820 blev Marienborg solgt til P.A. Tutein og Liselund til familiens nære ven, kammerherre Frederik Raben til Kjærstrup og fra hans død i 1828 af hans enke Emerentia Rosenkraaantz-Huitfeldt. Hun døde i 1843 og havde da testamenteret Liselund til sin Brodersøn, baron Gottlob Rosenkrantz til Sophiendal. Fra Charles Reinhold de Bosc de la Calmette død i 1820 og de næste 57 år frem til sin egen død i 1877 boede hans enke på Liselund Gamle Slot og værnede om stedet. Efter hendes død blev Liselund Ny Slot i 1887 opført imellem avlsgården og Havesøen. Liselund Gamle Slot blev herefter i en årrække kun beboet ""af kunstnere og andre forstaaende sommergæster"". I årene 1902 til 1905 skete en række jordskred i området øst for den centrale lysning, og i den forbindelse blev omkring 40.000 m2 af anlægget ødelagt, og hermed forsvandt en stor del af det oprindelige haveanlæg. Således forsvandt o så den kløft, der lå syd for Djævlekløften, et derved opført badehus med både varmt og koldt vand samt en botanisk have med mange sjældne vækster. Øst for Gl. Slot lå en aldrig fuldført borgruin og et stort trækors. Længere mod nord var en bastion med udsyn over havet. Ved havet lå et lille kapel med løgspir og gotisk spidsbuede vinduer med farvet glas. Fra 1938 bortforpagtede baron Erik Rosenkrantz den centrale del af parken med det gamle slot og de øvrige gamle bygninger til museet Liselund Gamle Slot, og først i 1980'erne erhvervede Skov- og Naturstyrelsen Krageskoven, Skriversøen og området umiddelbart øst og nord for den centrale lysning. I 1989 solgte Skov- og Naturstyrelsen Liselund Ny Slot til den nuværende ejer. Andet: Landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson har for Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet vedlagte korte beskrivelse af Liselund, hvori han redegør for den romantiske haves idégrundlag, havens forskellige elementer samt Liselund set i relation til Firenze Charteret. Videre gennemgår han de områder og forhold, der fremtræder anderledes end tilsigtet i 1700-tallet samt nævner de bøger, der er skrevet om Liselund. Udover disse henvisninger indeholder litteraturen adskillige henvisninger til denne forjættede have. Vedligeholdelsestilstand: Det oprindelige have- og parkanlæg har i dag fire ejere/brugere: Museet Liselund Gl. Slot, som har lejet matr.nr. 1d af Niels Henrik Rosenkrantz. Dette området vedligeholdes som en park med klippede græsplæner. Skov- og Naturstyrelsen (ved Falster Statsskovdistrikt) ejer matr.nr. 1c, som ligger rundt om matr.nr. 1d. Dette områder fremtræder i dag primært som skov. Skov- og Naturstyrelsen vil, hvis Liselund have indstilles til fredning, udarbejde en plejeplan for sin del af området, bl.a. med henblik på at forbedre flest mulig af de forhold som fremtræder landskabshistorisk utilfredsstillende. Plejeplanen kan udvides til at inkludere andre arealer indenfor fredningsområdet, hvis deres ejere ønsker det. Det er allerede nu afgjort, at plejeplanen bl.a. vil medføre en renovering af området omkring Skriversøen, incl. en væsentlig forbedring af stien omkring Skriversøen. Niels Henrik Rosenkrantz, der stadig ejer og bruger den del af parken, som ligger på matr.nr. 1a og 1c. Området længst mod sydvest (Sibirien) henligger nærmest urørt, men væltede træstammer vil blive fjernet, når en frostvinter gør det muligt. Christa Heinish og Steffen Steffensen ejer Liselund Ny Slot på matr.nr. 1k. Området ligger i en lysning med parkeringsplads og klippede græsarealer omkring bygningen. Planforhold: Liselund have er som resten af Klinteskoven udpeget til både EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Disse udpegninger medfører bl.a. en restriktiv regulering af anlægsvirksomheden i området, men medfører som udgangspunkt ingen indskrænkninger i den aktuelle udnyttelse af arealet, dog må særligt bevaringsværdige biotoper som f.eks. ""bøgeskov på kalkbund"" ikke ændre status og der skal foretages konsekvensvurderinger af planer, som medfører væsentlige ændringer af arealernes benyttelse. Der er ingen landskabsfredninger i området, men Klinteskovsfredningen af 1983 grænser direkte op til områdets sydende. I regionplanen for Storstrøms Amt er området angivet som ""særlig fredningsmæssig beskyttelsesområde"". De fleste søer, menneskeskabte høje samt jord- og stendiger i området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser, bl.a. findes der 5 gravhøje i området, alle syd for det centrale parkområde. Højene omkring Norske Hus er så vidt vides ikke gravhøje, men ""pyntehøje"". Videre er området omfattet af fredskovpligt, idet der stod skov på arealet i 1805. Det indebærer, at området skal anvendes til god og flersidig skovdrift, dog kan fredskovspligtige arealer holdes uden skovbevoksning eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning eller efter dispensation hos skovlovsmyndigheden (Skov- og Naturstyrelsen). De skovklædte skrænter mod havet samt skovbræmmen vest for Skriversøen og øerne heri er i dag udlagt som urørt naturskov, hvilket indebærer, at træerne i skoven får lov at stå, til de dør af sig selv, og alle grene og stammer bliver liggende i skovbunden til henrådning. For Djævlekløften er der ved udpegningen taget det forbehold, at Djævlekløften evt. på et senere tidspunkt kan blive udtaget helt eller delvis af naturskovsstrategien, hvis Liselund Parks bestyrelse ønsker det. Mht. øerne i Skriversøen og skovbrynet vest for (i alt ca. 1,1 ha), så er Skov- og Naturstyrelsen indstillet på, at deres status som ""urørt skov-status"" ophæves i forbindelse med revisionen af naturskovsstrategien i år 2000. Kommuneatlas: Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Møn Kommune "

Læs videre om

• Møns Museum, Stege
• Nordgade 7, Nyord
• Pottemageriet Rødeled

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen