»Danmark, dejligst Vang og Vænge« er digtet af Laurids Kok, som i 1666 blev rektor i Ringsted, og som på den baggrund også skrev et muntert digt til byens pris. Lidt uden for Ringsted, ved Gyrstinge Sø, ligger gården Ruhedal. I 1802 flyttede Thomasine Gyllembourg hertil med sin nye mand, C.F. Gyllembourg, efter skilsmissen fra den landsforviste forfatter P.A. Heiberg. Maria Helleberg, der selv har boet i Ringsted, fortæller historien i Thomasines frihed (2015).
I romanen O.T. (1836) skrev H.C. Andersen ovenfra og ned: »Saalangt inde i Sjælland har jeg endnu aldrig været!« sagde Otto. »Saa skal jeg være Deres Guide. Ringsted har een Gade og en Stump, og man bliver slet opvartet, som De snart skal see og prøve«. Sophus Schandorph var mere på øjenhøjde med byen, hvor hans far var post- og vognmand. Han slog igennem med en samling fortællinger Fra Provinsen (1876), og, uden at bynavnet nævnes, er det tydeligt, at den lille midtsjællandske købstad dannede kernen i hans forfatterskab. »Et Levnedsløb fortalt paa Kirkegaarden« fra Fem Fortællinger (1879) har litteraturprofessoren Vilhelm Andersen, der selv blev æresborger i Ringsted, kaldt Schandorphs »ypperste Ringsted- Fortælling«. I artiklen »Schandorphs Fødeby« fortæller Politikens redaktør Henrik Cavling, hvordan han besøgte byen i selskab med forfatteren selv, og hvordan det var, som om det på de toppede brosten vrimlede med schandorphske figurer: hesteprangere, kromænd, sognefogeder og en hjemvendt student. En samlet skildring af byen har Schandorph givet i M. Galschiøts kæmpeværk Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere (1887‑93). Vilhelm Andersen, som har skrevet om byen i Den gamle Købstad (1929), har kort karakteriseret den som: »En gammel By med et ungt Ansigt«.
Under 1. Verdenskrig var den færøske digter William Heinesen journalistelev på Ringsted Folketidende (nu DAGBLADET Ringsted), men brugte ikke opholdet i sit forfatterskab. Det gjorde til gengæld Leif Panduro, der som barn kom i pleje hos sin morbror, der var læge i Ringsted. I Søndags- B.T. d. 1. august 1958 præsenterede Panduro med »Alle-Tiders-Bedste- Bedøvelse« skitsen til en roman om opvæksten i Ringsted. Den blev aldrig fuldført, men det blev erindringsessayet »Det er farligt at bo i Ringsted«, trykt i Museum midt på dagen (1967).
