Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 201865
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140105-165
- Anlæg
- Kirke, Middelalder (dateret 1200 e.Kr. - 1399 e.Kr.)
Mastrup Kirketomt
Original fredningstekst
Mastrup kirketomt. Tomten fremtræder som en svag højning i terrænet oversået med brokker af kalkmørtel, tegl og granit. Tomten måler ca. 20 x 30 og ligger lige nord for gårdens stuehus. Arealet anvendes som have. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Arealet må dog anvendes som have i samme omfang som hidtil. D. 15/10 1971 tinglyst tilføjelse til dekl.: Bestemmelsen om at mindesmærket ikke må beskadiges ved pløjning eller hen- læggelse af jord ændres således, at pløjning må finde sted i samme omfang og dybde som hidtil, og at det er tilladt at tilføre jord i samme omfang som hidtil.
Undersøgelseshistorie
- 1971
- Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTomten fremtræder ikke i terrænet. Adskillige bygninger over kirke og kirkegård iflg. ejerens oplysninger. Tekst lyder lige nord for mus. > her skulle iflg. ejeren også være brokker i mulden (dyrkes ikke mere). Iflg. fredningskort og iflg ejeren lå kirken lige øst for det i teksten fredede område. Andet: have. Da der ikke mere ses spor i terræn kan beliggenheden kun klares gennem gravninger. Der skal formodentlig bygges da sønnen har overtaget ejendommen. JGB 7.4.87: Der kan ikke føjes noget til HRK's oplysninger (ejer ikke truffet hjemme). Arealet N og NØ samt Ø for stuehus er uopdyrket og kirketomten derfor helt ukendbar.
- 2002
- Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Middelalder
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
