Mindesmærke
.
Mindesmærke
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
230212
Sted- og lokalitetsnummer
180413-59
Anlæg
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1864 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 2302:12 Mindesmærke, Tim Kirkegård Mindesten for faldne ved de slesvigske krige. Mindestenen er placeret på et 2 x 3 m stort område, der er omkranset af en lav busk. Området er belagt med grus. Mindestenen er 1,7 m høj, ca. 0,6 m bred og ca. 0,5 m dyb. Øverst på stenens forside ses det sønderjyske våbenskjold indhugget i stenen. Herunder er følgende tekst indhugget og opmalet med sort farve: ”I Krigene / for Sønderjylland faldt / NIELS NØRGAARD / ved Kolding 23 4 1849 / LAURITZ NORDETSGAARD / ved Isted 25 7 1850 / JENS CHR. SANDGRAV / ved Dybbøl 17 3 1864 / JENS KNUDSEN SØNDERBY / ved Dybbøl 18 4 1864 / Fod for Fod sank i Blod / Dybbøls Fanevagt / Aldrig glemmer Danmark / Ofret i har bragt”. Mindestenen er sat over fire faldne sognebørn, der faldt i de slesvigske krige: Menig ved 4. reservebataljon, 1. kompagni, Niels Jensen, der var søn af gårdmand Jens Christensen og Karen Pedersdatter, blev født i Nørgård, Tim Sogn, den 16. december 1820. Han blev meldt savnet efter kampene ved Kolding den 23. april 1849 og er sandsynligvis begravet i Fredericia. Menig ved 12. lette infanteriregiment, 8. kompagni, Laurits Nielsen, der var søn af gårdmand Niels Nielsen og Anne Jensdatter, blev født i Nordest-gård, Tim Sogn, den 18. maj 1823. Laurits Nielsen faldt ved Isted den 25. juli 1850 og blev gravlagt på Flensborg Skt. Mariæ Kirkegård. Menig ved 4. infanteriregiment, 8. kompagni, Jens Christian Madsen, der var søn af gårdmand Mads Madsen og Johanne Christensdatter, blev født i Sandgrav, Tim Sogn, den 19. april 1830. Jens Christian Madsen faldt ved Dybbøl den 17. marts 1864. Menig ved 9. infanteriregiment, 1. kompagni, Jens Knudsen, der var søn af gårdmand Knud Jensen og Anne Marie Jensdatter, var født i Sønderby, Tim Sogn, den 8. juni 1841. Jens Knudsen blev meldt savnet efter kamp-ene ved Dybbøl den 18. april 1864. Beplantning og grusbelægning kan vedligeholdes som hidtil.

Undersøgelseshistorie

2016
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenMindesten for faldne ved de slesvigske krige. Mindestenen er placere på et 2x3 m stort område, der er omkranset af en lav busk. Området er belagt med grus. Mindestenen er 1,7 m høj, ca. 0,6 m bred og ca. 0,5 m dyb. Øverst på stenens forside ses det sønderjyske våbenskjold indhugget i stenen. Herunder er følgende tekst indhugget og opmalet med sort farve: ”I Krigene / for Sønderjylland faldt / NIELS NØRGAARD / ved Kolding 23 4 1849 / LAURITZ NORDETSGAARD / ved Isted 25 7 1850 / JENS CHR. SANDGRAV / ved Dybbøl 17 3 1864 / JENS KNUDSEN SØNDERBY / ved Dybbøl 18 4 1864 / Fod for Fod sank i Blod / Dybbøls Fanevagt / Aldrig glemmer Danmark / Ofret i har bragt”. Mindestenen er sat over fire faldne sognebørn, der faldt i de slesvigske krige: Menig ved 4. reservebataljon, 1. kompagni, Niels Jensen, der var søn af gårdmand Jens Christensen og Karen Pedersdatter, blev født i Nørgård, Tim Sogn, den 16. december 1820. Han blev meldt savnet efter kampene ved Kolding den 23. april 1849 og er sandsynligvis begravet i Fredericia. Menig ved 12. lette infanteriregiment, 8. kompagni Laurits Nielsen, der var søn af gårdmand Niels Nielsen og Anne Jensdatter, blev født i Nordestgård, Tim Sogn, den 18. maj 1823. Laurits Nielsen faldt ved Isted den 25. juli 1850 og gravlagt på Flensborg Skt. Mariæ Kirkegård. Menig ved 4. infanteriregiment, 8. kompagni Jens Christian Madsen, der var søn af gårdmand Mads Madsen og Johanne Christensdatter, blev født i Sandgrav, Tim Sogn, den 19. april 1830. Jens Christian Madsen faldt ved Dybbøl den 17. marts 1864. Menig ved 9. infanteriregiment, 1. kompagni, Jens Knudsen, der var søn af gårdmand Knud Jensen og Anne Marie Jensdatter, var født i Sønderby, Tim Sogn, den 8. juni 1841. Jens Knudsen blev meldt savnet efter kampene ved Dybbøl den 18. april 1864.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Se alle artikler om monumenter og mindesmærker

Læs videre om

Eksterne links