Museumsgården, Dragør

Store Magleby er også kendt som Hollænderbyen efter de hollændere, der kom til Danmark i 1500-tallet efter opfordring fra Christian d. II, som tildelte dem Amager. Hollænderne fik gunstige forhold med blandt andet skattefrihed, frihed for hoveri, deres eget retsvæsen og ikke mindst retten til Amager, med udtagelse af kronens fiskeleje og Dragør . Som konsekvens måtte de daværende fæstebønder, der var bosiddende på Amager, flytte. Da Christian II flygtede fra Danmark i 1523 fik hollænderne lov at blive mod at de leverede grøntsager til hoffet, dog blev hollændernes område indskrænket til Hollænderbyen, det nuværende Store Magleby. Dertil solgte kvinderne grøntsager på Københavns torve. Hollændernes isolation varede i mere end 300 år, hvorefter det hollandske selvstyre langsomt blev afviklet. Museumsgården kan dateres tilbage til 1782, som årstallet i det vestre portrum også bekræfter. I begyndelsen var der kro på gården, men denne var ulovlig og ejeren blev tildelt en bøde. I 1793 var nordlængen indrettet med beboelse i 11 fag og de resterende tre fag mod vest var stald. Den østre længe og den sydlige længe var stalde, lade, foderrum og bryggers. I den vestlige længe fandtes karlekamre og materialhus. Gården blev drevet som landbrug frem til den daværende gårdejer Jacob Willumsen Buurs død i 1919. Amagermuseum Museumsforening erhverver gården få år efter og indretter gården til museum, som åbnede juni 1922.

Museumsgården ligger i Store Magleby , en lille landsby vest for Dragør . Museumsgården er en firelænget bondegård omkring en brolagt gårdsplads omgivet af en have med en større nyttehave mod vest og en fårefold mod nord. Forhaven afgrænses af et stengærde ud mod Hovedgaden. Nord for Museumsgården ligger endnu en fredet firelænget bondegård, Nordgården, ligeledes med en have tilknyttet og en lille sti forbinder de to gårde. Sammen danner de rammerne for Amagermuseet . I Museumsgårdens gård står en ældre brønd eller vandsted, der er opsat af egestolper og fyrreplanker med brøndestolpe og vippe. Museumsgården er en firelænget bondegård i et stokværk, opført i bindingsværk med ege- eller fyrretømmer med klinede tavl og murede partier. Stuelængen eller nordlængen ligger med øst-vest-vendte gavle. Facaderne er hvidkalkede med sorttjærede stolper og gennemstukne bjælkeender. Gavltrekanterne på østlængen samt den sydlige gavl på vestlængen har sortmalet, lodretstillet bræddebeklædning og afsluttes med vindskeder. Alle gavlene er grundmurede. Længerne hviler på en sorttjæret, kampestenssokkel og afsluttes af et stråtækket heltag med kragtæer. I stue-, vest- og sydlængens rygning er en muret skorstenspibe med sokkel. På stuelængens sydside er en frontkvist og på sydlængens nordside ses et høgab. I høgabet sidder en ældre, sortmalet luge. Via et portrum på østlængen er der adgang til gårdrummet. Portrummet har sortmalet, lodretstillede brædder, hvori der er en revledør. Avlslængerne har både nyere og ældre revledøre med ældre låsetøj og beslag. På sydlængen er desuden en ældre, todelt, flammeret dør med platte i midten og hjørner afskåret i cirkelslag samt en ældre fyldingsdør med opsprosset overvindue. På stuelængen sidder i vestgavlen en ælde fyldingsdør med bukkehornsbeslag. Under frontgavlen er en ældre tofløjet beklædt dør med kurvehanksbuet, opsprosset overvindue. Vinduerne er ældre, torammede vinduer, hvoraf de fleste har skodder. Vinduer og døre er malet i en mørk grøn farve, undtagen på østlængens østside, hvor porten, ganglågen og revledør er sortmalede. I forntkvisten ses murankre udført som bogstaverne JJR. I portrummet ud til Hovedgaden anes initialerne J.P.S. 1782 indskrevet i leret. I det indre er gården indrettet til museum, men en traditionel planløsning lader sig dog stadig aflæses. Fra hoveddøren er adgang til en forstue med et bagvedliggende køkken og et tilhørende mindre fadebur. I forstuen er en enkel loftstrappe, der fører op til det uudnyttede loft, hvor der er synlig tagkonstruktion samt skorstene. På begge sider af køkkenet er to større stuer, der er gennemgående. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og detaljer og især stuerne fremstår med et helstøbt interiør, mens sydlængen og den sydelige ende af østlængen fremstår med overvejende nyere overfladere. Den korte vestlænge er indrettet til toiletter. I stuelængen står hver stue som en repræsentant for forskellige perioder af den lokale bygningskultur og er således iscenesat med intakt ældre bygningsdele og -detaljer fra 17- og 1800-tallet, herunder bræddegulve, bræddevægge og spanske vægge, fod-, brystnings- og helpaneler, loftsbrædder og -bjælker samt loftsgesimser af træ. Tillige findes i stuelængen gerichter, der er bemalede eller marmorerede, slagbænke, alkover, hollandske fliser, bilæggerovne, indbyggede skabe samt fyldingsdøre med gangtøj, låsetøj og greb. Fyldingsdørene er ligeledes malet eller marmorerede, en enkelt med kroneglas. I storstuen ses påmalede landskabelige motiver, asiatiske motiver og andre afbildninger. Hertil kommer de ældre vinduer, der har ældre stormkroge, anverfere og gliphage på lodposten. I køkkenet er ældre ølandssten samt et stort åbent ildsted. Fadeburet er afskærmet af en tremmevæg med udskæring over tremmedøren. I en mellemgang mellem de to vestligste stuer er en luge i gulvet ned til den tidligere kartoffelkælder, der har pigstensgulv. Fra storstuen er der udgang til haven. I sydlængen er der langs væggene indbyggede udstillingsmontre og nyere brædde eller flisegulve samt et nyere køkken. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med ældre greb samt låse- og gangtøj. I kælderen ses det kraftige fundament af kampesten og pigstensgulvet.

Museumgårdens miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i Store Magleby, som oprindelig var en forteby, hvilket stadig kan aflæses grundet gårdenes relativt tætte placering omkring hovedgaden. Hertil kommer Museumsgårdens sammenhæng med den nord herfor liggende Nordgård og disse haver, der tilsammen danner rammen om fortællingen om den traditionelle bygningskultur på Amager. Endelig har pigstensbelægningen omkring gården, den borstensbelagte gårdsplads med brønd samt nyttehaven og fårefold miljømæssig værdi, idet det ophøjer det traditionelle miljø og udtryk.

Museumsgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til dets opførelse i sortoprejst bindingsværk, som er karakteristisk for det tømmerfattige Sjælland. Dertil kommer den manglende fodrem, hvorfor stolperne er sat direkte på kampestenene, de gennemstukne bjælkeender, gårdens relativt høje gavle samt mønningen af halm, der er fæstnet med kragtræer. Hertil kommer hierarkiet længerne imellem, der nemt aflæses med stuelængens mere taktfaste vinduessætning og større vinduesåbninger mod haven, skodderne med diamantfyldinger samt frontkvisten med den underliggende beklædte revledør, der er udført i en stil, der er kendetegnende for Blichmann, der tegnede flere døre til husene i Dragør . Disse er kendetegnet ved det halvcirkelformede overvindue, som er delt i mindre ruder samt at dørfløjen har fyldinger med spejle i den øverste del, mens den nedre del har buttede, svejfede dele under mønstrede profillister. Avlslængerne har derimod få eller ingen dekorationer og fremstår lukkede mod haven og Hovedgaden. Dertil kommer de ubrudte tagflader og høgabet, der vidner om hvordan loftet blev brugt til opbevaring. Tillige har skorstenes placering kulturhistorisk værdi, idet det indikerer køkkenets, bryggerset samt materialhusets placering. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning i stuelængen med forstue og det bagvedliggende køkken med det store ildsted og tilstødende fadebur samt de gennemgående stuer og mellemgangen med den underliggende kælder. Dertil kommer alle de ældre bygningsdele og -detaljer, der fysisk og visuelt formidler forskellige perioder af gårdens historie.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den afsluttede og klare bygningskrop samt til bindingsværkets og vinduessætningens taktfasthed, der giver en pragmatisk og rolig fremtræden. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til stuelængens stuers intakte interiør med de mange detaljer i træ, der sammen med lyset fra begge sider tildeler stuerne en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger med stærke farver. De enkelte stuer bindes således sammen af de enkelte detaljer samt stuernes særkilte farveholdning, så stuerne fremstår med et fuldendt og helstøbt interiør. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne og de efterfølgende bemalinger og marmoreringer, herunder fyldingerne på både paneler, døre, skabslåger og alkovedøre.

Læs videre om

• Lodsbygningen i Dragør
• Sønderstræde 11, Dragør
• Von Ostensgade 7, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen