Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 lyttede 79 % af de adspurgte voksne til musik dagligt, mens 45 % havde været til rytmisk koncert det seneste år. 17 % var selv musikudøvere. Der er for alle tals vedkommende tale om en jævn stigning i forhold til de tidligere undersøgelser. Salget af musik er ligeledes steget gennem de sidste år af 2010’erne. Samtidig er der sket en markant forandring af danskernes musikkøb i takt med digitaliseringen. Således udgjorde køb af digitale medier som downloads og streaminger 19 % af det samlede musiksalg i 2008 og tilsvarende 91 % i 2018. Det var i 2018 i helt overvejende grad streaminger frem for downloads, som udgjorde det samlede digitale musikforbrug.
En række musikfestivaler er blomstret op, især efter årtusindskiftet. 19 % af danskerne havde i 2019 deltaget i en festival i løbet af foråret eller sommeren. Det er især unge, der tager på festival.
Det er i overvejende grad den rytmiske musik, der er populær. Således er det kun 1 ud af 20 danskere over 15 år, der foretrækker klassisk frem for rytmisk musik. Dog svarer en tredjedel af de adspurgte i Kulturvaneundersøgelsen fra 2019, at de lytter til både rytmisk og klassisk musik.
I hver kommune findes enten en kommunal eller en selvejende musikskole, der skal sikre børns møde med musik. Siden folkeskolereformen i 2014 har musikskolerne samarbejdet med folkeskolen om at løse denne opgave. En undersøgelse fra 2017 viste, at kun 4 % af de 0-24-årige bruger musikskolerne. Blandt de skolesøgende børn (6-16 år) er tallet ca. 7 %. Det mest populære instrument er klaver, derefter akustisk guitar og slagtøj. Lidt over halvdelen af eleverne er piger/kvinder, og der er stor forskel på, hvilke instrumenter pigerne/kvinderne og drengene/mændene vælger. Således udgjorde piger/kvinder 71 % af klavereleverne, 76 % af violineleverne og 83 % af sangeleverne. For drengenes/mændenes vedkommende gjaldt det, at de udgjorde 58 % af akustisk guitar-eleverne, 88 % af både slagstøjseleverne og elguitareleverne.
Den klassiske musik understøttes gennem de fem landsdelsorkestre, hvis drift finansieres ved kommunale og statslige tilskud: symfoniorkestrene i Aarhus, Aalborg, Sønderjylland, Odense og på Sjælland (siden 2012/14 med navnet Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester), der skal medvirke til at fremme musiklivet i den pågældende landsdel. Derudover skal orkestrene afholde koncerter med et alsidigt repertoire af ældre og nyere klassisk musik, herunder nordiske og i særdeleshed danske værker, der er komponeret efter år 1900.
