Hundeluftning på havnen i Nykøbing M. I baggrunden ses det gamle hvide pakhus og Nykøbing Mors Kirkes tårn.
.
På Raadhustorvet i Nykøbing M ligger det gamle rådhus fra 1847 i senklassicistisk stil. Den gule bygning til venstre er tidligere kontorbygning for Morsø Jernstøberi.
.
På Støberitorvet i Nykøbing M står Hein Heinsens bronzeskulptur, der er et monument for modstandsmand og politiker Frode Jakobsen (1906-97), indviet i 2011. Skulpturen består af en ring på 8 m i diameter samt motiver og symboler taget fra Frode Jakobsens liv og forfatterskab. Chausséstensbelægningen løber fra Støberitorvet til Nørregade og Raadhustorvet og skaber et samlet byrum, der er udført af landskabsarkitekterne Schønherr A/S.
.

Syd for Nykøbing M ligger Legindbjerge Plantage ud til Salling Sund. Legindbjerge Plantage var tidligere et lyngklædt bakkelandskab, men i 1893 blev den tilplantet som lystskov.

.
På Limfjordsvej i Nykøbing M’s sydvestlige udkant står Morsø Center med handelsgymnasium, gymnasium og teater i samme bygning. Bygningen er opført 1980-82 af Friis & Moltke.
.

Nykøbing M har oplevet mange bybrande, og byen har derfor ikke huse af betydelig alder, men Raadhustorvet 2 ved Holgersgade, et senempirehus i ét stokværk med kvist fra ca. 1844, er et eksempel på et typisk grundmuret nordjysk købstadshus. Huset kaldes Museet og var tidligere kontorbygning for Morsø Jernstøberi.

Over for Raadhustorvet ligger det gamle rådhus, opført 1846-47 i senklassicistisk stil af Jens Paul Jacobsen og Frederik Ferdinand Friis, udvidet med en kommunal administrationsbygning i 1926-27 af bysbarnet arkitekt Christian Frühstück Nielsen.

I Toldbodgade 12 ligger det nu fredede Havnepakhus fra ca. 1850, og på Raadhustorvet ses også den fredede bygning Palæet fra 1890. I årene 1877-78 blev et nyt toldkammer opført på havnen af kongelig bygningsinspektør V.Th. Walther. Bygningen er opført i rød blankmur, påvirket af italiensk renæssancearkitektur.

Jernstøberiet A/S N.A. Christensen & Co. (Morsø Jernstøberi) fik i 1913 nye fabriksbygninger i op til fire etager opført i en blanding af nybarok og nyklassicisme af Christian Frühstück Nielsen, de sidste tilføjet i 1944. Administrationsbygningen træder frem med fine detaljer og markant hovedform.

Ting- og arresthuset ved Tingvej blev opført 1922-23 af Ejnar Packness og Christian Frühstück Nielsen. Anlægget er holdt i en ret stram nyklassicisme i gul blankmur og består af to parallelle bygningskroppe i to etager forbundet af en lav mellembygning og en høj mur, således at der opstår en indre fangegård. Stram nyklassicisme præger også byens biograf, Bio Mors, Kirkegade 3, der blev opført 1924-25 af den lokale sadelmager Kjeldsen. Den velbevarede rødstensbygning drives nu af en privat forening. En af Nykøbing M’s mere imposante erhvervsbygninger er Spare- og Laanekassen for Nykjøbing og Omegn (nu Spar Nord) på Kirketorvet, opført 1940-41 af Jens og Fritz Madsen. Bygningen er opført af brune håndstrøgne mursten på granitsokler, og de oprindelige stålvinduer var hvidmalede, omgivet af hvide, pudsede rammer. Taget er uden udhæng og tækket med kobber. Trods det modernistiske udtryk er der stadig en efterklang af nyklassicismens velordnede proportionering.

Som led i en helhedsorienteret byfornyelse blev aktivitetshuset Skomagerhuset opført i 2004, centralt placeret ved skolen og Nykøbing Mors Hallen. Husets plan er kvadratisk med et samlings- og fordelingsrum i midten og de enkelte aktivitetsrum fordelt udenom. Arkitekt var Tage Lyneborg Tegnestue.

Limfjordsøen har flere moderne og djærve landskabsarkitektoniske anlæg tegnet af Sven Hansen; i Nykøbing M omkring Morsø Kommunes administrationsbygning (1979-80), Morsø Gymnasium, Handelsskole og Teater (1980-82) og Morsø Landbrugsskole lidt uden for byen (1983-84) er der skabt smukke terrænbehandlinger og fine belægninger Raadhustorvet og Støberitorvet i Nykøbing M, tegnet af Schønherr A/S 2010-11 og med skulptur af Hein Heinsen, genskaber dele af byens historiske gadeforløb og samler de to torve med chausséstensbelægninger.

Legindbjerge og Højris på 883 ha lige syd for Nykøbing M består af skov i bakket terræn, gennemskåret af kløfter og vandløb. Langs Sallingsund er flade strandenge, og sydligst ligger herregården Højris. Det tidligere lyngklædte bakkelandskab Legindbjerge Plantage blev tilplantet som lystskov fra 1893. Legind Sø, tidligere Legind Vejle og oprindelig en lille fjord, blev udtørret i 1925, men naturgenoprettet 1989-91. Sydligst er også enge, overdrev og marker.

Friis og Moltke i Nykøbing M

Efter en konkurrence i 1978 kom arkitektfirmaet Friis & Moltke 1979-80 til at opføre det nuværende Morsø Rådhus på det gamle jernbaneterræn mellem fjorden og bykernen. Indgangen fra et lille brolagt torv er omgivet af store kobberdækkede tage med ensidig hældning, og brolægningen trækkes med ind i den højloftede foyer, der præges af kraftige limtræsspær og bræddebeklædte lofter. Kontorerne er anbragt i fem lave parallelle fingre i rød blankmur mod syd og fjorden, og de afsluttes alle af et lille drivhus mod udsigten.

Et par år efter opførte Friis & Moltke også det noget utraditionelle Morsø Center, der i samme bygningskompleks rummer Morsø Handelsgymnasium, Morsø Gymnasium og Morsø Teater. Senere er også HF & VUC og HG kommet til. Planen er bygget omkring en indvendig vinkelformet gade, hvorpå der langs ydersiden hæfter sig fire toetages bygninger: teateret, handelsskolen og to gymnasiefløje. Langs indersiden mod gårdrummet ligger enetages fløje med musikafdeling, kantine og naturfagsafsnit. Den indvendige gade er overdækket af et skrånende tegltag, hævet over bygningsafsnittene, således at der kommer ovenlys ind fra to sider. Materialevalget er enkelt, primært røde murstensvægge med skrabefuger, og husets farvesætning er udført i samarbejde med kunstner Poul Gernes.

Morsø Landbrugsskole fra 1983-84, også af Friis & Moltke, har en ganske anden karakter. Med sine store sadeltagsbygninger ligner det firlængede anlæg mest en solid proprietærgård fra det 20. århundredes begyndelse, med en markant portbue fra Mosegårdsvej til den kvadratiske gårdsplads. Det røde murværk, den høje hvide sokkel og den gennemgående gesims formidler et overbevisende indtryk af soliditet og en robust håndværksmæssig indsats. Skolen er et godt eksempel på den tilpasningsarkitektur med udgangspunkt i den gedigne danske tradition, Friis & Moltke kom til at dyrke i årene fremover.

Videre læsning

Læs mere om Nykøbing M

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur

Eksterne links