Nøyagtig Grundris af Kiøb- og Handelstaden Nysted opmaalt og carteret i Aaret 1798
Nøyagtig Grundris af Kiøb- og Handelstaden Nysted opmaalt og carteret i Aaret 1798
Rigsarkivet.
Befolkningsudviklingen i Nysted 1787-2021.
.

Nysted menes at være opstået nogenlunde samtidig med Ålholm i midten af 1200-tallet, men det er uklart, om borgen skabte forudsætningen for byens opkomst eller omvendt. Under alle omstændigheder lå stedet godt for vareudveksling mellem Lolland og de nordtyske byer, der voksede frem i 1200-tallet. Nysted fik købstadsprivilegier i 1409.

Byen har aldrig haft handel eller håndværk af væsentligt omfang. Derimod kom landbrug og fiskeri til at spille en større rolle end i mange andre byer, og Nysted fik også en del sælfangst. I 1500-tallet eksisterede der et salpeterværk, og i 1700-tallet og indtil midten af 1800-tallet havde byen en stivelsesfabrik. Fra 1455 til 1845 blev Nysted ramt af ti brande, der i høj grad hæmmede byens udvikling. I 1787 havde Nysted 627 indbyggere.

Byen oplevede en markant vækst i 1800-tallet; i 1855 var der 1.227 indbyggere, i 1901 lå tallet på 1.411. Den stærkt stigende kornproduktion gavnede byen, som især i 1860’erne havde vækst i kornhandelen. Etableringen af Christian IX’s Bro i 1867 og Lollandsbanen i 1874 betød imidlertid, at Nysted mistede dele af sit opland til især Nykøbing F, men byen genvandt noget af det tabte, efter at den fik station i 1910. Mellem 1850 og 1920 blev der etableret en række industrier, bl.a. et skibsværft (1855), et savværk (1893) og et brostens- og skærvekompagni (1918). I denne periode fik Nysted også flere institutioner, bl.a. en realskole, en teknisk skole og en handelsskole, og i årene 1896-1918 var her også et sygehus. Kystsanatoriet blev oprettet i 1930 til tuberkuloseramte børn.

Befolkningstallet nåede sit maksimum i 1925, hvor der var 1.724 indbyggere. Herefter var der et jævnt fald til 1.229 indbyggere i 1970. Parcelhusbyggeri syd og øst for byen i 1960’erne og 1970’erne førte dog til en svag befolkningsstigning. Nysted var fra 1970 til 2006 administrativt center for den nyetablerede kommune af samme navn. Indbyggertallet lå i 2006 på 1.366. Byen satsede efterhånden stærkt på turisme, og det var derfor et stort tab, at Ålholm i 1995 blev lukket for offentligheden.

Nysted Kloster

Gråbrødre- eller franciskanerklosteret i Nysted blev stiftet i 1286 på initiativ af adelsfamilierne på de nærliggende herregårde Kærstrup og Kelstrup (fra 1587 med navnet Bremersvold). Mens byen i sig selv nok har været for beskeden til at kunne brødføde et tiggerbrødrekonvent, kunne gråbrødrene herfra indsamle almisser på både Lolland og Falster, hvor de formentlig tillige har gæsteprædiket i de lokale landsognekirker. I 1419 måtte denne terminering, dvs. kombineret tiggeri og prædikenvirksomhed, på Falster dog overlades til det nystiftede konvent i Nykøbing F. Derudover har brødrene i Nysted haft en vigtig forbundsfælle i den lokale landadel, der jævnligt begunstigede konventet med gaver.

Da en intern franciskansk reformbevægelse kom til Danmark i anden halvdel af 1400-tallet, måtte også konventet i Nysted i 1470’erne lade sig reformere efter den strengere observans, hvilket dog ikke skete uden sværdslag; faktisk synes det ligefrem at have udløst en mindre fejde imellem flere af de tilknyttede adelsfamilier. Da Reformationen gjorde sit indtog, synes det ikke at have udløst den store modvilje imod brødrene i Nysted, hvor klosteret faktisk ser ud til at have overlevet et generelt forbud imod tiggerordener i Danmark fra 1537, eftersom det endnu meldes at eksistere i 1538, hvor det så endelig blev lukket. Klosterbygningerne blev nedbrudt i de følgende årtier; dog stod der endnu ruinrester på grunden omkring år 1800.

Gadeforløbene Klostervej, Kirkestien og Munkestien, der omkranser det tidligere klosterområde, er det sidste tilbageværende minde om klosteret. Alle bygninger er for længst borte, men dele af tomten blev afdækket ved udgravninger i 1899 og 1926-27. De afslørede, at klosteret bestod af et firfløjet anlæg omkring en lettere rektangulær klostergård på omkring 27 x 18 m omsluttet af en korsgang. Alle bygninger var opført af munkesten. Uden at det er afgjort med sikkerhed, synes gravfundene at tyde mest på, at kirken har udgjort nordfløjen i klosteret og dermed dannet facade ud mod det gamle gadeforløb, Bomstræde/Vantorevej, som løb nord om klosteret.

Videre læsning

Læs mere om Nysted

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie