Danmarks næstmindste kommune, Fanø, valgte selvstændigheden i forbindelse med Strukturreformen fra 2007, selv om øens daværende borgmester mente, at øen ville være for lille. Efter kommunalvalget i 2017 fik kommunen som landets første en borgmester fra Alternativet.
Politik og planer i Fanø Kommune
Kommunens politiske landskab
Da vedtagelsen af Strukturreformen i juni 2004 satte gang i store ændringer af det kommunale Danmarkskort, var der stadig mange små kommuner. Fanø var med sine lidt over 3.000 borgere allerede dengang blandt de mindste. Kjeld Nielsen (K) havde været borgmester på øen siden 1990 og blev under forløbet overbevist om, at Fanø ikke selvstændigt ville kunne magte de opgaver, fremtidens kommune skulle løse. Han argumenterede derfor for at søge sammenlægning med Esbjerg Kommune, der kun er en kort færgetur væk. Den daværende Esbjerg Kommune var på det tidspunkt gennem en række andre sammenlægninger på vej til at blive landets femtestørste og ville gerne have Fanø med. Men fannikkerne ville det anderledes.
Daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede den såkaldte kattelem. Den tilføjelse til reformen betød, at specielt økommuner kunne søge dispensation fra hovedreglen om, at de nye kommuner skulle være på mindst 20.000 borgere. Betingelsen var, at de skulle indgå i et forpligtende samarbejde med en større nabokommune på de områder, de ikke selv kunne overkomme. Med den mulighed på bordet blev der d. 28. april 2005 afholdt en folkeafstemning. Resultatet var megetklart: For fortsat selvstændighed stemte 64,4 %, mens 34,3 % stemte for sammenlægning med den nye udvidede Esbjerg Kommune.
Borgmester Kjeld Nielsen tog konsekvensen af nederlaget og valgte ikke at genopstille ved valget i november 2005, der blev det første valg med de nye kommunegrænser. Valget blev en afslutning på 35 års konservativt styre og førte til en ny borgmester, ejendomsmægleren Erik Nørreby (V). Ved valget i 2013 forsøgte Kjeld Nielsen (K) et comeback som borgmesterkandidat. Han blev valgt, men Erik Nørreby beholdt magten.
| 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 | |
|---|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 |
| B. Radikale Venstre | - | 0 | - | - | 4 |
| C. Det Konservative Folkeparti | 3 | 2 | 2 | 2 | 3 |
| F. Socialistisk Folkeparti | 0 | 1 | 1 | 1 | 0 |
| I. Liberal Alliance | - | - | 0 | - | - |
| O. Dansk Folkeparti | - | - | 0 | 0 | 0 |
| V. Venstre | 2 | 5 | 4 | 3 | 2 |
| Ø. Enhedslisten | - | - | - | - | 1 |
| Å. Alternativet | - | - | - | 1 | 0 |
| L. Fanø Lokalliste | - | - | 1 | 2 | 0 |
| M. Miljølisten | 3 | 1 | 2 | 1 | - |
| G. Ø-gruppen | 1 | - | - | - | - |
| Å. Fanølisten | 1 | - | - | - | - |
| I alt | 11 | 11 | 11 | 11 | 11 |
| Kvinder | 5 | 3 | 2 | 4 | 2 |
| Mænd | 6 | 8 | 9 | 7 | 9 |
| Stemmeprocent | 81,3 % | 81,1 % | 85,4 % | 85,7 % | 82,4% |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Partipolitik har aldrig fyldt meget i kommunalbestyrelsen med de kun 11 medlemmer, og det har givet plads til meget aktive lokallister. Ved kommunalvalget i 2017 havde Fanø med 85,7 landets højeste stemmeprocent og efterfølgende en af valgets mest dramatiske konstitueringer. I første omgang fik Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste borgmesterposten, men det lykkedes Sofie Valbjørn at få skabt en ny konstituering, der gjorde, at hun d. 1. januar 2018 kunne indtage borgmesterposten som den første fra Alternativet. Den tidligere borgmester Erik Nørreby (V) blev viceborgmester.
Allerede før kommunalvalget d. 16. november 2021 havde Sofie Valbjørn gjort det klart, at hun ikke ville fortsætte som politiker, og ved valget blev Alternativet slet ikke repræsenteret. Lokallister har tidligere fyldt en del i øens lokalpolitik, men tilbage på det lille rådhus var efter valget i 2021 kun fem partier: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Radikale Venstre, hvoraf sidstnævnte blev valgets store vinder med fire ud af de 11 pladser. Partiets 44-årige spidskandidat, Frank Jensen, blev borgmester i en konstituering med alle undtagen de konservative. Den nye borgmester er opvokset på Fanø, men flyttede først tilbage i 2020. Han arbejdede før borgmesterposten med økonomistyring i Sikringsstyrelsen i Esbjerg.
| 2007 | 2011 | 2015 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
| A. Socialdemokratiet | 23,3 % | 20,8 % | 27,1 % | 24,9 % |
| B. Radikale Venstre | 4,2 % | 8,5 % | 3,2 % | 7,4 % |
| C. Det Konservative Folkeparti | 8,4 % | 4,2 % | 3,4 % | 8,0 % |
| D. Nye Borgerlige | - | - | - | 1,5 % |
| E. Klaus Riskær Pedersen | - | - | - | 1,2 % |
| F. Socialistisk Folkeparti | 17.0 % | 10,6 % | 5,2 % | 8,2 % |
| I. Liberal Alliance | - | 4,9 % | 6,2 % | 1,5 % |
| K. Kristendemokraterne | 0,6 % | 0,4 % | 0,3 % | 1,1 % |
| O. Dansk Folkeparti | 14,0 % | 13,1 % | 20,0 % | 8,7 % |
| P. Stram Kurs | - | - | - | 0,9 % |
| V. Venstre | 27,9 % | 29,8 % | 18,9 % | 22,2 % |
| Y. Ny Alliance | 2,6 % | - | - | - |
| Ø. Enhedslisten | 2,1 % | 7,7 % | 10,2 % | 10,4 % |
| Å. Alternativet | - | - | 5,5 % | 4,0 % |
| Stemmeprocent | 90,7 % | 90,9 % | 89,7 % | 88,5 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Fanølinjen tilbagelægger mange gange dagligt de 1,35 sømil mellem Nordby på Fanø og Esbjerg Havn, som her ses i baggrunden. På ruten sejler passagerfærgen M/F Sønderho og de to godsbærende passagerfærger M/F Menja og M/F Fenja. Fanølinjen er en del af selskabet Molslinjen, som to gange årligt mødes med Fanø Kommunes økonomi- og planudvalg for at tale om driften af ruten.
Kommunal service og beskatning
Op til 2006 havde Fanø Kommune en af landets laveste skatteprocenter, men i 2007 blev den sat op til 22,32 % og året efter igen til 24,3 %. Den var i 2018 på 24,9 %, mens grundskyldpromillen var på 34 ‰ og dermed i den høje ende på landsplan. Ejendomsskatterne fra de 2.800 sommerhuse er vigtige for kommunekassen.
| 2005 | 2017 | |
|---|---|---|
| Serviceniveau (DK=1,00) | 1,13 | 0,96 |
| Udskrivningsprocent | 24,3 % | 24,9 % |
| Grundskyldpromille | 34,0 ‰ | 34,0 ‰ |
*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK
Målt pr. indbygger har kommunen forholdsvis store udgifter til sundhedshuset og folkeskolen. Udgifterne pr. ældre borger var i 2018 på 32.925 kr. og dermed ca. 20 % lavere end på både regions- og landsplan.
Digerne har gennem tiden reduceret omfanget af skader forårsaget af stormfloder i lave landområder ved Vadehavet, og fremadrettet kan klimaforandringerne betyde et øget pres på digerne. Her ses slusen ved digebyggeriet i Nordby. I 2015 blev Nordby Bydige genoprettet til oprindelig højde og kunne efterfølgende modstå en forhøjet vandstand til kote 4,3 m.
Kommunale fremtidsplaner og strategier
I Fanø Kommune er den politiske dagsorden en balance mellem miljø, bæredygtighed, bosætning og øens hovederhverv: turismen.
Tanker om øens fremtid er samlet i Fanøstrategien (2013), som blev til på baggrund af en borgerinddragelsesproces i 2011 og 2012. Strategien søger at forene de forskellige interessegrupper i et samarbejde om at gøre Fanø til et godt sted at bo, besøge og drive erhverv.
Kommuneplanstrategi 2017 har fokus på at beskytte den unikke natur og bevaringsværdige bygninger, samtidig med at der udlægges nye bolig- og erhvervsområder. Der arbejdes også på initiativer, der kan forlænge turistsæsonen.
Videre læsning
Læs mere om samfund og erhverv i Fanø Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Fanø Kommunes befolkning og boliger
- Erhverv og arbejdsmarked i Fanø Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Fanø Kommune
Se alle artikler om Politik og planer
