Den nye jernbane mellem Ringsted og København blev indviet i maj 2019. Den dobbeltsporede og elektrificerede bane muliggør en langt bedre betjening for de mange pendlere i og omkring Ringsted. Her ses et stykke af togstrækningen ved Kongsted mellem Køge og Ringsted.
.

Ringsted Kommune endte med at fortsætte alene, da Strukturreformen fra 2007 ændrede det kommunale Danmarkskort. Ingen af nabokommunerne var interesserede i en sammenlægning med Ringsted Kommune, og kommunen var med over 30.000 indbyggere stor nok til at kunne fortsætte uændret.

Kommunens politiske landskab

»Vi har fra begyndelsen meldt ud, at vi mente en kommunestørrelse på 50.000 indbyggere ville være passende. Og vi har gjort, hvad vi kunne og inviteret alle vores nabokommuner til samarbejde«, sagde borgmester Benny Christensen (S) til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i 2005. Skuffelsen i kommunens ledelse skyldtes, at ingen ønskede en sammenlægning, og at Ringsted måtte fortsætte alene.

Syv kommuner kunne teoretisk set være gået ind i en sammenlægning med den store midtsjællandske kommune med de 30.000 indbyggere. Op til sammenlægningerne så politikere og embedsmænd generelt på, hvor borgerne handlede, hvor de unge uddannede sig, og hvordan infrastrukturen var. Det var med til at kortlægge, hvem der var oplagte fusionspartnere.

Men ud over disse elementer spillede det en rolle, at der i andre kommuner var en opfattelse af, at Ringsted Kommune havde en problematisk politisk kultur. Socialdemokratiet og Venstre var de store partier, men ikke store nok til at kunne besætte borgmesterposten alene, og ofte lykkedes det ikke at skabe holdbare konstitueringer med de mindre partier. Siden 1986 havde Venstre og Socialdemokratiet på skift beklædt borgmesterposten, men ingen havde frem til 2005 formået at holde den i mere end fire år.

Kommunalvalget i 2005 betød, at magten endnu en gang skiftede. Venstre fik med den 59-årige Niels Ulrich Hermansen som borgmester endelig to valgperioder i træk, men også hans første tid som borgmester var turbulent. I 2007 blev en nyansat kommunaldirektør fyret på opfordring fra sine nærmeste medarbejdere, to fagdirektører.

Niels Ulrich Hermansen erklærede, at han ville gøre op med »intriger og personfnidder«. Han havde på forhånd besluttet sig til kun at tage to perioder. Efterfølgeren, Henrik Hvidesten (V), der i 2013 blev borgmester som 35-årig, kunne efter valget i 2017 fortsætte som borgmester i endnu en periode.

Venstre fik ved 2017-valget seks af de 21 pladser i byrådet, mens Socialdemokratiet med den lokale formand for FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Per Flor, som spidskandidat fik fem.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Ringsted Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 7 6 5 5 4
B. Radikale Venstre 1 1 1 1 0
C. Det Konservative Folkeparti 1 1 1 3 6
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 2 3 1 1 2
I. Liberal Alliance - 0 1 0 0
O. Dansk Folkeparti 2 3 4 3 1
V. Venstre 7 7 7 6 6
Æ. Frihedslisten - - - - 0
Ø. Enhedslisten 0 0 1 2 1
Å. Alternativet - - - 0 -
L. Land og By 1 - - - -
I alt 21 21 21 21 21
Kvinder 4 4 6 5 9
Mænd 17 17 15 16 12
Stemmeprocent 68,3 % 65,5 % 73,3 % 70,3 % 65,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Dansk Folkepartis Poul Nødgaard, en af de fire stiftere af partiet, spillede i en lang periode en særlig rolle i byrådet. Uoverensstemmelser med den daværende socialdemokratiske borgmester førte til, at Nødgaard i 1986 blev afskediget fra et job som ekspeditionssekretær i Ringsted Kommunes skole- og kulturforvaltning. Få år senere, i 1989, fik Poul Nødgaard (opstillet for Fremskridtspartiet) et flot valg til byrådet, og skæbnen ville, at han kom til at sidde på det 21. og afgørende mandat, der betød, at han kunne vippe den socialdemokratiske borgmester af pinden og sikre Venstre borgmesterposten, mens han selv fik posten som 1. viceborgmester.

Nødgaard trak sig fra landspolitik i 2008, men fik et comeback med en ny periode i Ringsteds byråd ved valget i 2009 og frem til sin død i 2013.

Efter kommunalvalget i november 2021 kunne Henrik Hvidesten (V) for tredje gang indtage borgmesterposten i den tidligere svingkommune. En tilbagegang på 0,7 % rokkede ikke ved Venstres seks pladser, og i Ringsted gentog politikerne den brede konstituering fra den foregående valgperiode bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 25,9 % 24,8 % 26,3 % 25,7 % 27,4 %
B. Radikale Venstre 4,1 % 8,1 % 3,6 % 6,7 %
2,5 %
C. Det Konservative Folkeparti 8,3 % 4,1 % 2,6 % 6,4 % 8,4 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,4 % 4,3 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,0 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,6 % 8,5 % 3,5 % 8,9 %
9,5 %
I. Liberal Alliance - 5,0 % 6,8 % 2,0 %
6,2 %
K. Kristendemokraterne 0,3 % 0,3 % 0,4 % 0,7 % 0,3 %
M. Moderaterne - - - - 10,6 %
O. Dansk Folkeparti 16,8 % 16,4 % 26,8 % 11,6 % 3,4 %
P. Stram Kurs - - - 2,4 % -
Q. Frie Grønne - - - - 1,0 %
V. Venstre 28,3 % 26,7 % 19,5 % 24,5 %
12,7 %
Y. Ny Alliance 3,2 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - -
8,0 %
Ø. Enhedslisten 1,5 % 6,0 % 6,8 % 5,6 % 3,5 %
Å. Alternativet - - 3,7 % 2,1 % 2,0 %
Stemmeprocent 86,9 % 88,3 % 86,3 % 84,5 % 83,1 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Ringsted Kommune i 2011 og 2020.
.

I 2008 kom Ringsted Kommunes skatteprocent til at ligge på 26,70, hvor den lå frem til 2020. I 2021 blev den sat ned til 26,10. Grundskyldpromillen har siden 2009 ligget på 24,740. Ældreudgifterne er et stykke under landsgennemsnittet. Hvor Ringsted Kommune i 2020 brugte 40.824 kr. pr. ældre, var landsgennemsnittet på 45.609 kr. Også udgifterne til dagtilbud til de 0‑10-årige er noget lavere end på landsplan.

Derimod ligger kommunen lidt højere end landsgennemsnittet, når det gælder kommunens skoler; folkeskoleudgifterne var i 2020 på 73.046 kr. pr. elev mod 71.010 kr. på landsplan.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Selv om Ringsted ikke kom med i sammenlægningsbølgen, er kommunen i dag nærmest mønstereksemplet på det, Strukturkommissionen ville: Omkring 35.000 indbyggere, en samlet byenhed i midten, hvor to tredjedele af befolkningen bor, samt 12 mindre byer. Siden 2012 har kommunen brugt sloganet »Ringsted – midt i mulighederne «. Det er også blevet titlen på kommunens vision, og i 2018-udgaven hedder det: »I Ringsted bor vi midt i mulighederne, og det trækker nye borgere til. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte«.

Samtidig lægges der vægt på at understøtte erhvervslivet og bruge positionen midt i det, kommunen betegner som Sjællandsmetropolen mellem Skandinavien og resten af Europa.

Planstrategi 2019‑31 hedder »Sammenhæng i Muligheder«. Den handler om, at kommunen i den fysiske planlægning skal skabe sammenhænge mellem de mange kvaliteter og muligheder, der er i kommunen. Den har fire overordnede temaer: Bosætning og Byvækst, Det Blå og Grønne, Klima samt Fællesskaber. Hvert af temaerne indledes med en beskrivelse af, hvordan det understøtter FN’s verdensmål.

Klimatilpasning

Ved ekstrem nedbør er der behov for at kunne lede vandet væk fra Ringsted. Derfor er der i Ringsted Ådal gravet bassiner, der kan fungere som opsamlingssted for store vandmængder. Bassinerne er etableret, så de falder naturligt ind i landskabet.
.

Kommunens beliggenhed langt fra havet betyder, at behovet for klimatilpasning i første række omfatter skybrud og grundvandsstigning. I 2010’erne klimasikrede kommunen i samarbejde med Ringsted Forsyning A/S bl.a. Torvet i Ringsted med den gamle bydel og Sankt Bendts Kirke. Der er anlagt regnvandsbassiner, som kan opmagasinere vand ved kraftige skybrud, og herfra ledes vandet gennem Klosterlunden for at ende i Ringsted Å.

Jernbanen anses for særlig værdifuld som infrastruktur, hvorfor hele stationsområdet skal klimasikres med separat kloakering samt anlæggelse af regnbede, så vandet kan forsinkes og ledes til bassiner i parken ved Korsevænget, inden det ledes ud i Ringsted Å.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ringsted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer